Pape får opbakning til erklæring om menneskeretsdomstol

Europarådets 47 lande er enige om erklæring om fortsat reform af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Søren Pape
Foto: Ritzau Scanpix / Bax Lindhardt

Europarådets 47 lande er under dansk formandskab enedes om en erklæring, der skal sikre fortsatte reformer af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
    
Målet for den danske regering har været en reform, der sikrer landenes domstole et større råderum. Især til at udvise kriminelle udlændinge.
    
- Imod alle odds er vi kommet i mål. Danmark har sikret en historisk aftale, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K).
    
- Jeg er stolt over, at jeg kan stå med opbakning fra alle 47 lande.
    
- Ansvaret for at overholde menneskerettighederne er hos de enkelte lande. Vi behøver ikke en second opinion fra Strasbourg, siger Pape, der tilføjer, at aftalen rummer 70 nye punkter.
    
I den erklæring, som landene er enedes om, står der blandt andet:
    
- Rettens praksis gør det klart, at landene har en anskønsmargin i forhold til, hvordan de anvender og gennemfører konventionen, afhængigt af sagens omstændigheder og de rettigheder, der er involveret.
    
- Rettens praksis i forhold til landenes anskønsmargin anerkender, at i forhold til visse af konventionens bestemmelser, såsom artiklerne 8-11, kan der være et spektrum af forskellige, men legitime løsninger, der kan være forenelige med konventionen afhængigt af sammenhængen.

Menneskerettigheder til debat

Artikel 8 er den af Menneskerettighedskonventionen, der beskytter retten til familieliv. Det er den, der ofte henvises til, når domstole afviser at udvise kriminelle udlændinge.
    
Mens artikel 9, 10 og 11 handler om henholdsvis religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed.
    
Op til konferencen har flere eksperter peget på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol allerede ser ud til at have ændret praksis i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge.
    
Det er også vurderingen i den danske regering, der henviser til en nylig dom fra Menneskerettighedsdomstolen.
    
Her blev en seriekriminel nigeriansk statsborger ved navn Ndidi udvist af Storbritannien, til trods for at han havde familie i landet.
    
Den udvisning godkendte Menneskerettighedsdomstolen.
    
Ud over formuleringerne om forholdet mellem landene og domstolen handler store dele af den otte sider lange erklæring om, hvordan sagspuklen hos Menneskerettighedsdomstolen kan mindskes.
    
Og om hvordan dommere ved domstolen skal udpeges.
    
/ritzau/