Overblik: Vigtig søndag i Superligaen

Sidste runde i Superligaens grundspil spilles søndag. Her får du et overblik over, hvad der er på spil i det midt- og vestjyske.

VFF_bold.jpg

Klokken 17 fløjtes sidste spillerunde i Superligaens grundspil i gang, og selvom FC København er urørlige på førstepladsen, så er der fortsat meget på spil for mange andre klubber. Således også de tre midt- og vestjyske klubber, Silkeborg IF, Viborg FF og FC Midtjylland.

Silkeborg IF

Silkeborgenserne spiller søndag mod mægtige FCK på hjemmebane. Silkeborg ligger inden dagens kamp på en 9. plads i Alka Superligaen. Silkeborg-mandskabet har minimale chancer for at komme med i top 6 og mesterskabsspillet. Selv med en sejr over FCK er der væsentligt større sandsynlighed for, at de rødblusede bliver et af de otte hold i nedrykningsspillet.

Viborg FF

Viborg tager imod superligaens 7. plads, AaB. Før dagens 26. og sidste spillerunde i grundspillet er Viborg FF turneringens bundprop med 22 point. Dermed er viborgenserne sikre på at ende i spillet om nedrykning, hvor holdene fra 7. til og med 14. pladsen inddeles i to grupper. Efter seks spillerunder i nedrykningsspillet erstattes 14. pladsen med vinderen af 1. division, mens nummer 12 og 13 skal spille Superliga kvalifikationskampe mod nummer 2 og 3 fra 1. division.

FC Midtjylland

Midtjyderne spiller søndag hjemme på MCH Arena mod FC Nordsjælland. FCM er lige nu placeret på 4. pladsen, og holdet er sikre på en plads i top 6. Det betyder dog ikke, at dagens kamp er ligegyldig. Med en sejr over nordsjællænderne får FC Midtjylland nemlig endnu flere vigtige point med over i mesterskabsspillet.

Sæsonen 2016/2017 er den første med en helt ny turningersstruktur i Superligaen. Læs mere om den her.

STILLINGEN I ALKA SUPERLIGAEN
HOLDKAMPEPOINT
1. FC KØBENHAVN2561
2. Brøndby IF2549
3. Lyngby Boldklub2539
4. FC Midtjylland2538
5. SønderjyskE2536
6. Randers FC2533
7. Aab2533
8. FC Nordsjælland2532
9. Silkeborg IF2530
10. AC Horsens2528
11. AGF2525
12. OB2525
13. Esbjerg fB2523
14. Viborg FF2522

SE MED I AFTEN KLOKKEN 19.30, NÅR TV MIDTVEST HAR TRÆNERNE FRA DE TRE KLUBBER MED LIVE.