Højere pensionsalder, lånefinansieret SU, afskaffelse af den grønne PSO-afgift, lettelse af topskatten og et mål om at løfte Danmarks velstand med 65 milliarder kroner.
Det er blot nogle af elementerne i regeringens katalog af forslag, som skal skabe balance i dansk økonomi frem mod 2025.
Her følger et lille overblik over nogle af punkterne i regeringens 2025-plan
Højere pensionsalder:
Et væsentligt bidrag til regeringens 2025-plan kommer fra højere pensionsalder fra 2025.
Dermed lægger regeringen op til at justere på velfærdsaftalen fra 2006, der står som en af de mest afgørende aftaler i nyere dansk, politisk historie. Her blev det aftalt gradvist at hæve pensions- og efterlønsalderen i bestemte intervaller.
Hvis regeringens forslag gennemføres, vil pensionsalderen i 2030 hedde 68,5 år. I dag er aftalen ellers, at den skal stige til 68 år i 2030.
- Folkepensionsalderen skal hæves fra 67 til 67,5 år, foreslår regeringen i 2025-udspil.
Dermed lægger regeringen op til at justere på velfærdsaftalen fra 2006, der står som en af de mest afgørende aftaler i nyere dansk, politisk historie. Her blev det aftalt gradvist at hæve pensions- og efterlønsalderen i bestemte intervaller.
Hvis regeringens forslag gennemføres, vil pensionsalderen i 2030 hedde 68,5 år. I dag er aftalen ellers, at den skal stige til 68 år i 2030.
Udlændingeområdet:
Regeringen vil have flere udlændinge til at forlade Danmark og slå sig ned i deres tidligere hjemlande.
Det skal blandt andet ske ved at sætte hårdere ind for at få afviste asylansøgeres hjemlande til at tage imod dem, så de kan forlade Danmark.
Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark skal desuden have mere økonomisk støtte til at rejse frivilligt ud af Danmark.
Det fremgår af regeringens bud på en plan for dansk økonomi frem mod 2025.
Regeringen foreslår i sin 2025-plan en række tiltag, der skal skabe mere ro og orden omkring asylcentrene.
Hun vil blandt andet have politiet til i højere grad tage stilling til, om der er behov for øget patruljering ved asylcentrene.
Desuden skal politiet overvåge udrejsecentret Kærshovedgård i Midtjylland døgnet rundt, foreslår regeringen. Centret åbnede i marts. Det skal fremover blandt andet huse udlændinge på tålt ophold.
Regeringen forslår desuden at oprette mindre børneasylcentre igen.
- Også blandt de unge asylansøgere er der brug for en ekstra indsats. Det kan vi gøre ved klare og konsekvente husordener samt flere beføjelser til personalet i forhold til magtanvendelse og til at undersøge de unges værelser, siger Inger Støjberg.
Man skal blandt andet kunne trække de mindreårige asylansøgeres lommepenge, hvis de ikke overholder husordenen. Og personalet skal kunne undersøge de unge ansøgeres værelser for stoffer.
I meget alvorlige tilfælde, hvor den mindreårige uledsagede asylansøger er til fare for sig selv og andre, skal det være muligt at anbringe den unge på en institution, hvor der kan tages hånd om pågældende og ske tilbageholdelse. Det fremgår af udspillet.
Det skal blandt andet ske ved at sætte hårdere ind for at få afviste asylansøgeres hjemlande til at tage imod dem, så de kan forlade Danmark.
Udlændinge med opholdstilladelse i Danmark skal desuden have mere økonomisk støtte til at rejse frivilligt ud af Danmark.
Det fremgår af regeringens bud på en plan for dansk økonomi frem mod 2025.
Regeringen foreslår i sin 2025-plan en række tiltag, der skal skabe mere ro og orden omkring asylcentrene.
Hun vil blandt andet have politiet til i højere grad tage stilling til, om der er behov for øget patruljering ved asylcentrene.
Desuden skal politiet overvåge udrejsecentret Kærshovedgård i Midtjylland døgnet rundt, foreslår regeringen. Centret åbnede i marts. Det skal fremover blandt andet huse udlændinge på tålt ophold.
Regeringen forslår desuden at oprette mindre børneasylcentre igen.
- Også blandt de unge asylansøgere er der brug for en ekstra indsats. Det kan vi gøre ved klare og konsekvente husordener samt flere beføjelser til personalet i forhold til magtanvendelse og til at undersøge de unges værelser, siger Inger Støjberg.
Man skal blandt andet kunne trække de mindreårige asylansøgeres lommepenge, hvis de ikke overholder husordenen. Og personalet skal kunne undersøge de unge ansøgeres værelser for stoffer.
I meget alvorlige tilfælde, hvor den mindreårige uledsagede asylansøger er til fare for sig selv og andre, skal det være muligt at anbringe den unge på en institution, hvor der kan tages hånd om pågældende og ske tilbageholdelse. Det fremgår af udspillet.
Skattelettelser og jobpræmie:
Står det til regeringen skal skatten sænkes i både top og bund.
Samtidig indføres et nyt jobfradrag, som er målrettet de lavest lønnede, og som skal øge gevinsten ved at gå på arbejde med op mod 4500 kroner om året. Dermed har langtidsledige, der kommer i arbejde, udsigt til en gevinst på 34.000 kroner.
- Dermed vil den største gevinst ved jobreformen tilfalde den langtidsledige, som tager skridtet fuldt ind på arbejdsmarkedet. Det vil give en ekstra tilskyndelse til at komme i beskæftigelse og få gavn af den aktuelle fremgang på arbejdsmarkedet, lyder det i planen:
- Samtidig vil vi justere en række offentlige ydelser. Det vil øge gevinsten ved at være i arbejde og øge beskæftigelsen.
Med initiativerne i planen vil antallet af danskere, som vil få en gevinst på under 2000 kroner om måneden ved at gå fra offentlig forsørgelse til fuldtidsjob, blive halveret i 2025. Ifølge regeringen gælder det i dag cirka 100.000 borgere.
- Topskatten sænkes med fem procentpoint for indkomster op til en million kroner, og danskere med de laveste indkomster kan se frem til en skattelettelse på syv procent, hvis 2025-planen bliver en realitet.
- Langtidsledige, der kommer i job, har udsigt til en jobpræmie på 30.000 kroner, hvis det står til regeringen.
Samtidig indføres et nyt jobfradrag, som er målrettet de lavest lønnede, og som skal øge gevinsten ved at gå på arbejde med op mod 4500 kroner om året. Dermed har langtidsledige, der kommer i arbejde, udsigt til en gevinst på 34.000 kroner.
- Dermed vil den største gevinst ved jobreformen tilfalde den langtidsledige, som tager skridtet fuldt ind på arbejdsmarkedet. Det vil give en ekstra tilskyndelse til at komme i beskæftigelse og få gavn af den aktuelle fremgang på arbejdsmarkedet, lyder det i planen:
- Samtidig vil vi justere en række offentlige ydelser. Det vil øge gevinsten ved at være i arbejde og øge beskæftigelsen.
Med initiativerne i planen vil antallet af danskere, som vil få en gevinst på under 2000 kroner om måneden ved at gå fra offentlig forsørgelse til fuldtidsjob, blive halveret i 2025. Ifølge regeringen gælder det i dag cirka 100.000 borgere.
Nyt SU-system:
Regeringen har i forbindelse med sin 2025-plan fremlagt et forslag til et nyt SU-system, som skal spare statskassen for 3,3 milliarder kroner.
- Forslaget går i korte træk ud på at skære i SU'en, samtidig med at man hæver det beløb, som de studerende kan få i SU-lån.
- Samtidig foreslår regeringen at hæve fribeløbet, som de studerende må tjene ved siden af uden at blive modregnet i SU, fra 11.922 til 12.922 kroner.
Ny finansiering af PSO-afgift:
Danskernes bundskat skal alligevel ikke hæves, så den omstridte energiafgift PSO kan afskaffes.
Det forslag spillede regeringen ellers selv ud med, men der kunne ikke findes politisk flertal for det. I stedet bliver el-afgiften nu finansieret gennem en række tiltag i regeringens 2025-plan.
Planen blev præsenteret tirsdag og skal sætte rammerne for landets økonomi de næste ti år. EU-Kommissionen har underkendt PSO-afgiften, fordi administrationen af den er konkurrenceforvridende, minder erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) om.
Derfor er det således vigtigt at sløjfe den, hvilket sker ved gradvist at udfase den fra næste år. Det vil reducere el-prisen inklusiv moms og afgifter med godt ti procent for husholdningerne.
- Det er helt afgørende ikke mindst for dansk erhvervsliv. Hvis det ikke sker, sender vi arbejdspladser ud af Danmark, siger Troels Lund Poulsen.
I stedet vil regeringen nu tage de syv til otte milliarder kroner årligt fra det råderum, der skabes med 2025-planen.
Det forslag spillede regeringen ellers selv ud med, men der kunne ikke findes politisk flertal for det. I stedet bliver el-afgiften nu finansieret gennem en række tiltag i regeringens 2025-plan.
Planen blev præsenteret tirsdag og skal sætte rammerne for landets økonomi de næste ti år. EU-Kommissionen har underkendt PSO-afgiften, fordi administrationen af den er konkurrenceforvridende, minder erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) om.
Derfor er det således vigtigt at sløjfe den, hvilket sker ved gradvist at udfase den fra næste år. Det vil reducere el-prisen inklusiv moms og afgifter med godt ti procent for husholdningerne.
- Det er helt afgørende ikke mindst for dansk erhvervsliv. Hvis det ikke sker, sender vi arbejdspladser ud af Danmark, siger Troels Lund Poulsen.
I stedet vil regeringen nu tage de syv til otte milliarder kroner årligt fra det råderum, der skabes med 2025-planen.
Styr på ejedomsskatten:
Regeringen afsætter 24 milliarder kroner frem mod 2025 til "tryghed for boligejerne".
Pengene skal dels gå til tilbagebetaling til de boligejere, der historisk har betalt for meget i ejendomsskat på grund af forkerte vurderinger.
Og dels skal de sikre "tryghed for boligejerne" ved overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, der er på vej. Det fremgår af regeringens udspil til 2025-plan.
- Vi har det akutte problem, at de nuværende ejendomsvurderinger er fejlbehæftede, og nogle borgere betaler deres boligskat på et forkert grundlag.
- Derfor vil der snart blive lavet et nyt og mere retvisende vurderingssystem. Det vil betyde, at nogle boliger vil blive vurderet lavere, andre højere, fremgår det af regeringens udspil, "Helhedsplan - for et stærkere Danmark".
Selve det nye ejendomsvurderingssystem er ikke blevet præsenteret endnu.
Men selv om regeringen har lagt op til, at staten hverken skal kræve mere eller mindre ind i ejendomsskatter samlet set, vil et nyt vurderingssystem formentlig betyde, at nogen kommer til at betale mere end i dag, mens andre kommer til at slippe billigere.
- Jeg har ikke nogen ambition om at gå hårdt til boligejerne, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Han understreger, at de 24 milliarder er regeringens "bedste bud" på, hvor mange penge der bliver brug for.
Regeringens udspil til nyt ejendomsskattesystem kommer senere, forklarer han.
Pengene skal dels gå til tilbagebetaling til de boligejere, der historisk har betalt for meget i ejendomsskat på grund af forkerte vurderinger.
Og dels skal de sikre "tryghed for boligejerne" ved overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem, der er på vej. Det fremgår af regeringens udspil til 2025-plan.
- Vi har det akutte problem, at de nuværende ejendomsvurderinger er fejlbehæftede, og nogle borgere betaler deres boligskat på et forkert grundlag.
- Derfor vil der snart blive lavet et nyt og mere retvisende vurderingssystem. Det vil betyde, at nogle boliger vil blive vurderet lavere, andre højere, fremgår det af regeringens udspil, "Helhedsplan - for et stærkere Danmark".
Selve det nye ejendomsvurderingssystem er ikke blevet præsenteret endnu.
Men selv om regeringen har lagt op til, at staten hverken skal kræve mere eller mindre ind i ejendomsskatter samlet set, vil et nyt vurderingssystem formentlig betyde, at nogen kommer til at betale mere end i dag, mens andre kommer til at slippe billigere.
- Jeg har ikke nogen ambition om at gå hårdt til boligejerne, siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
Han understreger, at de 24 milliarder er regeringens "bedste bud" på, hvor mange penge der bliver brug for.
Regeringens udspil til nyt ejendomsskattesystem kommer senere, forklarer han.
Forhandlingerne om regeringens "Helhedsplan - et stærkere Danmark" begynder allerede i slutningen af denne uge.