OVERBLIK: Fem ting vi lærte på samråd om Støjbergs lovbrud

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fastholdt på et næsten fem timer langt samråd torsdag, at hun ikke blev advaret mod at adskille alle mindreårige asylansøgere fra deres ægtefæller på landets asylcentre.
    
Instruksen var ulovlig, fordi alle har krav på individuelle vurderinger af deres konkrete sager.
    
Men det forbehold var ikke med i en pressemeddelelse, Støjberg udsendte 10. februar 2016.
    
Her følger fem punkter, samrådet har kastet lys over:
    
       
1. Blev Støjberg advaret af sine embedsmænd?
    
Centralt i sagen står spørgsmålet om, hvorvidt Støjberg var klar over, at hendes instruks var ulovlig.
    
Støjberg gentog flere gange, at hun hverken fik "mundtlige eller skriftlige" advarsler fra embedsværket.
    
Trods forespørgsler fra oppositionen fremlagde ministeren dog ikke nogen skriftlige dokumenter eller andet materiale, der kunne underbygge udsagnet.
    
        
2. Vil Støjberg udlevere central mail?
    
Ministeren vil af "principielle grunde" ikke udlevere mailen fra 9. februar.
    
Ifølge Politikens oplysninger blev Støjberg i mailen advaret mod lovbrud. Avisen har dog ikke set mailen, og Støjberg afviste på samrådet, at den indeholder en afgørende advarsel:
    
- Af principielle grunde vil jeg ikke udlevere de interne mails, der blev sendt, sagde Støjberg og henviste til hensynet til ministeriets interne proces:
    
- Det kan ikke være sådan, at fordi en avis skriver nogle forkerte ting, så skal ministerium og myndigheder forpligtes til at lægge alle mulige ting frem.
    
        
3. Blåstemplede embedsværket Støjbergs instruks?
    
Der var ifølge Støjberg "grundige diskussioner" i ministeriet om sagen. Men ikke om, hvorvidt pressemeddelelsen var ulovlig, fastslog Støjberg:
    
- På det tidspunkt, hvor vi arbejdede med pressemeddelelsen, har dokumentet ikke karakter af en instruks.
    
- Derfor blev der selvsagt heller ikke foretaget en juridisk vurdering af, om pressemeddelelsen efter sin ordlyd ville være lovlig, hvis den efterfølgende skulle læses som en instruks over for Udlændingestyrelsen.
    
Støjberg siger, at hun så pressemeddelelsen som en mulighed for at komme med et utvetydigt politisk signal om, at hun ønskede "barnebrudene adskilt fra deres ægtefæller".
    
Pressemeddelelsen burde have været fulgt op med en egentlig instruks med de nødvendige juridiske forbehold, erkendte Støjberg.
    
        
4. Forsøgte Støjberg at presse en ulovlig praksis igennem?
    
Støjberg fjernede en sætning fra pressemeddelelsen om, at der skulle tages individuelle hensyn. Dermed blev instruksen ulovlig.
    
Men ministeriet pålagde ikke Udlændingestyrelsen at administrere ulovligt, siger Støjberg:
    
- Da pressemeddelelsen blev sendt ud, blev der samme dag mundtligt kommunikeret til Udlændingestyrelsen, at der er sager, hvor man skal tage individuelle hensyn. Og at vi selvfølgelig skal overholde internationale konventioner.
    
Støjberg fremhæver, at Folketingets Ombudsmand i sin redegørelse ikke finder, at der var en bevidst intention om at bryde loven:
    
Oppositionen påpeger, at 23 par ifølge Ombudsmanden blev adskilt efter instruksen. Efter ombudsmanden gik ind i sagen, blev parrene vurderet individuelt - og i flere tilfælde af uberettiget adskillelse genforenet.
    
Men styrelsen undlod også at adskille seks par, påpegede Støjberg.
    
        
5. Hvad lød rådet fra Justitsministeriet?
    
Det vil Støjberg ikke sige. Hun henviser til reglerne for ministerbetjening.
    
19. februar 2016 bad Støjbergs ministerium Justitsministeriet om "uformelle bemærkninger" til sagen. Ifølge Politiken rådgav Justitsministeriet om, at de unge asylpar skulle vurderes individuelt, før de kunne adskilles.
    
Men det ville Støjberg ikke kommentere på samrådet.
    
/ritzau/