Overblik: Disse ting genåbner i dag

Efter påske må frisører, massører og kosmetologer åbne igen, og flere elever kan se frem til at møde fysisk i skole.

Frisør
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Efter en påske, hvor det meste har været lukket, kan danskerne fra i dag se frem til en lidt større genåbning, som mange nok har sukket efter siden december.

Med flere elever tilbage i både folkeskole og på ungdomsuddannelser og med frisører og massører tilbage i saloner og klinikker vender lidt mere af den hverdag, vi kendte før corona, tilbage.

Her får du et overblik over, hvad der igen åbner her efter påske.

Om en uge, den 13. april, følger en yderligere lille genåbning. Her må almindelig handel i indkøbscentre, stormagasiner, arkader med et areal på 15.000 kvadratmeter eller derunder kan genåbne.

Den 21. april må de store indkøbscentre og stormagasiner på over 15.000 kvadratmeter åbne for almindelig handel. Desuden åbnes – med coronapas – udendørsservering på restauranter og cafeer, museer, kunsthaller samt biblioteker.

6. og 21. maj åbnes det sidste, som blandt andet er restauranter, kulturaktiviteter, indendørs sport, legelande og lignende.