Få otte tips til at undgå alkoholproblemer i juletiden

Mange danskere drikker for meget alkohol i december. Det kan man undgå, hvis man følger råd fra Alkohol & Samfund.

Det er ikke snaps, der bliver drukket meget af i december (arkivbillede).
Det er ikke snaps, der bliver drukket meget af i december (arkivbillede).
Foto: Camilla Rønde / Ritzau Scanpix

For mange danskere er december lig med julefrokoster, hvor der bliver indtaget en del alkohol. Det giver ofte gode aftener og gode minder, men hvis man ikke passer på, kan det udvikle sig til et decideret alkoholproblem.

Det mener Bjarne Stenger Elholm, der er leder af Alkolinjen, som Alkohol & Samfund driver i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

- For den halvanden million danskere, der drikker mere end genstandsgrænserne resten af året, er det særlig problematisk, at de i en måned skruer forbruget op, siger han på Alkohol & Samfunds hjemmeside.

Derfor har Alkohol & Samfund lavet otte tips til, hvordan man kan undgå at få alkoholproblemer i juletiden.

Se de otte tips i faktaboksen herunder

Flere tiltag hjælper

Når man drikker mere end de syv ugentlige genstande for kvinder og 14 ugentlige genstande for mænd, har man et forbrug, hvor man har øget risiko for at skabe afhængighed og få fysiske og psykiske skader.

Hvis man mener, at man selv har et alkoholproblem, eller man tror, at andre har det, er der nogle ændringer i ens liv, man kan foretage sig.

- Der er masser af tiltag, som kan sikre, at dit alkoholforbrug ikke bliver et problem i december. Det handler både om nogle helt lavpraktiske adfærdsændringer i forhold til alkohol og om at kigge på, hvilke stressfaktorer og følelser, der kan få dig til at drikke mere. Men for de fleste af os handler det om at erkende, hvordan vores alkoholforbrug egentlig er, siger Bjarne Stenger Elholm.

Hvis man er i tvivl om, hvorvidt man har et alkoholproblem, kan man tage Alkohol & Samfunds test.

Den finder man ved at følge dette link: Test hos Alkohol & Samfund