Otte partier presser regeringen: Udskyd afskaffelsen af store bededag

Regeringen vil afskaffe store bededag fra 2024. Otte oppositionspartier opfordrer til udsættelse.

Ved Christiansborg var der onsdag morgen demonstration mod afskaffelsen af Store BEdedag. Lovforslaget om afskaffelses af helligdagen behandles i dag.
Ved Christiansborg var der onsdag morgen demonstration mod afskaffelsen af Store BEdedag. Lovforslaget om afskaffelses af helligdagen behandles i dag.
Foto: Emil Helms / Ritzau Scanpix

Otte partier uden for regeringen kræver, at regeringen udsætter afskaffelse af store bededag til efter et folketingsvalg, står der i fælles pressemeddelelse.

De Radikale er det eneste parti uden for regeringen, der ikke er en del af opfordringen.

Det er dermed SF, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige, som kommer med opfordringen til regeringen.

Meldingen kommer på dagen, hvor lovforslaget om afskaffelsen af store bededag skal førstebehandles i Folketinget.

I weekenden opfordrede SF-formand Pia Olsen Dyhr regeringen til at udskyde afskaffelsen af store bededag til et folketingsvalg, og at finde en anden løsning i en trepartsaftale.

Altså at regeringen skal sige til arbejdsgiverne og arbejdstagerne, at de tre parter skal få flere til at arbejde mere i en trepartsaftale, for ellers bliver store bededag afskaffet.

- Meget kunne have være grebet klogere og mere rettidigt an i denne proces, siger Olsen Dyhr i pressemeddelelsen.

- Jeg synes, det er et godt princip, at danskerne skal have mulighed for at forholde sig til spørgsmålet i forbindelse med et kommende folketingsvalg. Og altså ikke have præsenteret afskaffelsen af store bededag som en alt-eller-intet-løsning - som der i øvrigt rejses en del tvivl om værdien af - sneget ind efter et valg, siger hun.

Regeringen bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne står stejlt over for oppositionen. SVM-regeringen foreslog efter valget at afskaffe store bededag for at få flere til at arbejde mere.

Det skete med henvisning til, at forsvarsudgifterne skal øges grundet Ruslands krig mod Ukraine. Og et løfte til forsvarsalliancen Nato fra 2014. Afskaffelsen skal gælde fra 2024, lyder det fra regeringen.

Tidligere har eksstatsminister Anders Fogh Rasmussen (V) opfordret til at vente til efter et valg med at afskaffe store bededag. Det bør regeringen lytte til. Det mener Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg.

- Danmarksdemokraterne er imod at afskaffe store bededag, men vi kan desværre også konstatere, at regeringen tilsyneladende vælger på den mest magtfuldkomne vis at afskaffe den med det snævreste mulige flertal.

- Jeg synes, vi skal lytte til tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, der i sidste uge foreslog regeringen i det mindste at vente til efter et valg, siger Støjberg, der i en årrække var en fremtrædende profil i netop Venstre.

De otte partier vil stille et ændringsforslag til at udskyde ikraftsættelsen af store bededag.

Men i en interview med Berlingske fastholder økonomiminister Troels Lund Poulsen (V), at regeringen står fast.

- Det at lave om på et samfund giver altid opmærksomhed, og nogle bliver utilfredse og triste. Omvendt synes jeg, at historien viser, at når man kommer lidt på afstand af de her lidt svære beslutninger, anerkender folk som regel, at det var en god idé, fordi det tilvejebringer de penge, man ikke er for fine til at bruge på offentlig velfærd og andre gode ting.

- Og at folk kommer til at bidrage ved at arbejde lidt mere, en enkelt arbejdsdag på et år, kan jeg ikke se skal få Danmark til at falde sammen, siger ministeren.