Østeuropæere truede med kniv

Natten til torsdag opstod der klammeri uden for Cafè Verona i Søndervig. En Østeuropæisk mand truede en dørmand med kniv.

Ferien endte brat for et østeuropæisk par, der ellers var på sommerferie i Søndervig. Lige nu sidder de i detentionen hos politiet i Holstebro.

Ved halv to-tiden natten til torsdag kom nogle udenlandske turister i klammeri på Café Verona. Slagsmålet blev så voldsomt, at dørmændene holdt to mænd tilbage, mens de ringede efter politiet.

Men det ville manden og hans kone ikke finde sig i. Manden trak en kniv, som han truede dørmanden og andre med. Han og konen forlod Café Verona, og tog flugten ud i deres sommerhus, hvor politiet fandt dem, og tog dem med.

Da politiet fandt parret havde kvinden kniven i hånden. De bliver begge sigtet for overtrædelse af våbenloven. Politiet skal afhøre parret senere i dag, for at finde ud af hvor alvorlige truslerne var. Begge risikerer at blive smidt ud af Danmark.