Opgiver at udrydde mårhunden

Fem års kamp mod mårhunden i den danske natur har haft effekt. Men håbet om at komme af med det altædende rovdyr er slukket. Det fremgår af en ny evalueringsrapport fra Cowi lavet for Naturstyrelsen.

Siden det første eksemplar blev set ved Vejle i 1980, har mårhunden været under skarpt opsyn, fordi det er en invasiv art.

I årene efter blev mårhunden da også registreret stadig flere steder i både Jylland og én gang på Fyn.

Fordi mårhunden ikke hører hjemme i den danske natur udgør den en trussel mod blandt fugle, små pattedyr og padder. Samtidig kan mårhunde bære på både rabies og bændelorm.

I 2010 lavede Naturstyrelsen en indsatsplan for mårhund, som udløber til nytår i år. Dengang var målet, at mårhunde skulle udryddes helt som yngledyr.

Sådan er ikke gået. Selvom der siden kampen gik ind er indrapporteret mere end 600 døde mårhunde. Over 450 af dem er nedlagt af Naturstyrelsen, jægere og særligt uddannede mårhundejægere, mens de resterende primært er trafikdræbte dyr.

GPS var ikke nok

Et særligt våben mod mårhunden har været såkaldte judasdyr, der er indfangede og steriliserede mårhunde udstyret med et gps-halsbånd.

Da mårhunde altid lever i par, opsøger de udsatte judasdyr hurtigt en mage, som så kan opspores med gps-signalet og enten aflives eller gøres til et nyt judasdyr.

Men selvom både jægere, judas og jagende biler alle har gjort deres indhug i bestanden, så er mårhunden her stadig.

- Man kan sige, at for fem år siden satte vi et ambitiøst mål, som har vist sig urealistisk. Men vi har gjort en stor indsats med gode resultater, og det er lykkedes er forhindre mårhunden i at brede sig uden for Jylland, siger projektleder Marie Fangel Cleeman fra Naturstyrelsen.

Ifølge erfaringer fra andre lande kan en ureguleret bestand af mårhunde syvdobles på fem år og 100-dobles på 20 år.

Den fremtidige indsats mod mårhunden skal besluttes til efteråret.

/ritzau/

Mårhundens historie

Mårhunden stammer fra Østasien, men fra 1928 udsatte man over 9000 mårhunde i den vestlige del af det daværende Sovjetunionen for at berige pelsdyrfaunaen.

Herfra har arten spredt sig til Tyskland, Østrig og Ungarn, de Baltiske lande, Finland og de nordlige dele af Sverige og Norge, og til Danmark.

Fakta om mårhunden:

* Mårhunden er et lille rovdyr, der kan være en alvorlig trussel mod nogle af de mest sarte og beskyttede dyrearter i den danske natur.

* Den er en invasiv art, som ikke naturligt hører hjemme i den danske natur.

* Mårhunden kendes på sin sorte ansigtsmaske og lyse snude.

* Den er på størrelse med en ræv, men ligner en grævling og måler 50-80 cm uden halen, som er cirka 18 cm. Mårhunden kan veje op til 10 kg

* Den kan leve i mange forskellige naturtyper. Den foretrækker dog fugtige områder nær søer og åer, rørskov, samt fugtig skov med rig undervegetation.

* Mårhunden danner par for livet. Et par kan få ét kuld hvalpe om året, som typisk består af fem-syv hvalpe.

* På grund af de korte ben er den ikke en stor løber men til gengæld en god svømmer.

* Den er et rovdyr og spiser alt fra ådsler til krebs, fisk, insekter, små pattedyr og fugle.

Kilde: Naturstyrelsen.