Nyt ulve-udspil: Blå partier vil gøre nemmere at skyde problemulve

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen har præsenteret et udkast til en ny definition af problemulve for partierne i Folketinget, skriver medie.

Hvis en bestemt ulv flere gange kommer tæt på beboelse, eller den flere gange kommer igennem et velholdt hegn for at angribe dyr, så skal den kunne skydes.

Sådan lyder det i dag fra miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, skriver Jyllands-Posten.

Det vil kun være muligt at få lov til at skyde en ulv, hvis man har konkret dokumentation i form af fotodokumentation eller dna-spor, og så skal der være en tilladelse fra myndighederne.

- Vi skal have en tydeligere definition af, hvornår en ulv optræder problematisk og unaturligt, og hvornår vi så kan regulere den - altså skyde den, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Tiltagene vil på torsdag blive præsenteret på et debatmøde i Ulfborg.

Til Jyllands-Posten forklarer ministeren, at der vil være to nye ændringer for måden at regulere problemulve på.

Den ene gælder de ulve, der ikke længere er sky og kommer tæt på menneskers bebyggelse. Det skal den gøre mindst to gange.

Det andet gælder dem, der mere end to gange krydser et hegn og angriber husdyr.