Nyt forsøg: Otte landmænd får frie tøjler til at så på markerne

Otte landmænd skal de næste to år undersøge, om datokrav og regler om efterafgrøder kan gøres mere fleksibilitet og stadig give samme miljøeffekt.

Normalt er der nogle krav og regler om, hvad der skal dyrkes på landmændendes marker, når en hovedafgrøde, oftest korn, er høstet.

Men nu får otte landmænd - heriblandt fire her fra landsdelen - friere tøjler.

I to år må de selv vælge de plantearter, de vil så på markerne for at se, om de har samme miljøeffekt som de traditionelle eftergrøder. Det skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Vi skal passe bedre på vores miljø. Det er en forpligtelse for den her regering. Derfor stiller vi krav til landmanden, men vi er også klar til at se på, om landmanden selv kan bestemme, hvordan han hjælper miljøet, siger fødevareminister Mogens Jensen (S).

Deltagerne går for alvor i aktion efter årets høst, hvor de skal så de planter, der skal dække markerne i efteråret. De beslutter selv, hvornår de præcist sår afgrøderne.

De otte deltagere er spredt over hele landet, og til sammen har de tilmeldt lidt under 1.500 hektar jord fordelt på 91 marker, hvor de skal afprøve det nye alternativ til efterafgrøder.
De otte deltagere er spredt over hele landet, og til sammen har de tilmeldt lidt under 1.500 hektar jord fordelt på 91 marker, hvor de skal afprøve det nye alternativ til efterafgrøder.
Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

Længe efterspurgt

Det har længe været et ønske fra erhvervet at undersøge muligheden for at give landmanden større fleksibilitet i kvælstofreguleringen.

 - Vi har længe efterspurgt flere virkemidler og mere fleksibilitet på miljøområdet i stedet for de stive regler. De øgede krav til efterafgrøder giver landmændene udfordringer. Derfor er det positivt, at der nu undersøges, hvordan vi gennem nye metoder og ny teknologi kan leve op til miljøkravene på en måde, som i højere grad tilgodeser den enkelte landmands muligheder, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Hvad er efterafgrøder?

I forsøget skal landmændene sørge for, at markerne opnår et fastsat niveau af plantedække i efteråret. Hvis projektet er en succes, kan det give landmanden større fleksibilitet end de nuværende efterafgrøderegler.

- Landmændenes feedback og erfaringer er uundværlige, når vi skal finde ud af, om vi i fremtiden kan gøre det mere fleksibelt at leve op til kravene, siger fødevareministeren.

Plantedækket på markerne måles ved hjælp af satellitter. De måler mængden af biomasse og kan på den måde sige noget om, hvor meget kvælstof planterne optager. 

Pilotprojektet er et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Landbrug & Fødevarer og løber indtil december 2021. Resultaterne forventes offentliggjort i midten af februar 2022. På baggrund af dem vil Miljø- og Fødevareministeriet vurdere, reglerne for efterafgrøder skal ændes.

På markerne er der tørt lige nu: Landmændene drømte om at slippe for al den regn, men nu har de i stedet fået det tørreste forår i mands minde.

Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Erhverv.