Nyhedsserie: Krise-knuserne
Krisen kradser - men ikke alle steder. TV/MIDT-VEST sætter fokus på virksomheder, der klarer sig godt trods lavkonjunktur.
Vi hører det igen og igen: Danmark er præget af krise og lavkonjunktur.
Men der er - heldigvis - også steder, hvor der går godt, og TV/MIDT-VEST sætter i denne uge fokus på virksomheder, der går mod strømmen. Vi kalder nyhedsserien Krise-knuserne, og vi samler i løbet af ugen alle indslag her på siden:
Mandag
Første afsnit handler om Skov i Glyngøre, der producerer ventilations- og klimaanlæg til landbruget. Virksomheden med 270 ansatte har mere end fordoblet sin omsætning på tre år.
Tirsdag
Dagens kriseknuser er isenkramfirmaet F&H of Scandinavia i Viborg. I en svær branche har virksomheden formået at vokse under finanskrisen. Grossistfirmaet koncentrerer sig om at levere til butikker i Skandinavien.
Onsdag
I tredje afsnit besøger vi tankvognsproducenten VM i Tarm, som har firedoblet sit overskud.
Torsdag
Uanset krisen, så går salget af dyr whisky og rom forrygende for firmaet Mac Y i Frederiks. Virksomheden importerer spiritus fra det meste af verden og sælger det til danske specialbutikker og restauranter. Siden 2008 er omsætningen vokset med 65 procent, og der er ansat flere medarbejdere.
Fredag
I sidste afsnit af Krise-Knuserne forsøger at vi give et bud på årsagen til, at nogle virksomheder trodser krisen.