Nye rekorder for grøn energi i Danmark

Vindmøller producerede rekordmængder ren energi i 2019. Brug grøn strøm til at lave brændstof, anbefaler DI.

Vindmøllepark i Thy (arkivfoto). Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Vindkraften går frem, og kullet er på retræte: Allerede inden årets udgang sætter den vedvarende energi flere rekorder i Danmarks elproduktion.

Hele 72 procent udgjorde de CO2-frie energikilder i produktionen af strøm - det vil sige vindmøller, solceller og biomasse.

Læs også Jubel i Skive: Staten giver 80 millioner til lagring af grøn energi

Ser man på vores forbrug af el, er sol- og vindkraftens andel 49 procent i år - en stigning fra 45 procent for to år siden. Solcellerne står for 3 procent.

Vindmøllernes totale produktion, hvoraf en del eksporteres, sætter ligeledes rekord, viser en foreløbig opgørelse.

Det er brancheorganisationen Dansk Energi, som har regnet på tal fra Energistatistik 2018 og data fra det europæiske netværk ENTSO-E.

Indtil 16. december er der produceret 15 TWh (terawatt-timer) vindenergi i 2019, hvilket svarer til elforbruget i 3,75 millioner husstande.

Samtidig er det klimaskadelige kul på to år faldet med en tredjedel til 13,3 procent af elproduktionen. Andelen af biomasse, det vil sige især importerede træpiller, er ved at flade ud.

Produktion af grøn energi i 2019

  • 2019 bliver rekordår for produktion af grøn strøm i Danmark, viser foreløbige beregninger.    
  • Vindmøller har produceret 15 TWh (terawatt-timer) strøm, svarende til forbruget i 3,75 millioner husstande. Tidligere rekord: 14,8 TWh (2017). 
  • Den samlede andel af vedvarende energi i elproduktionen er 72 procent (2017: 71 procent). Det omfatter vind, sol og biomasse (især træpiller).  
  • Brugen af kul til at fremstille elektricitet er på to år faldet fra 20 procent til nu godt 13 procent. I 2009 fyldte kullet 49 procent.
  • I 2004 kostede det i snit 450 gram CO2 at fremstille én kilowatt-time strøm. I 2019 er tallet 157 gram CO2 per kWh ifølge foreløbige beregninger.

Kilder: Dansk Energi, Energistatistik 2018, ENTSO-E.

Lars Aagaard, administrerende direktør i Dansk Energi, er glad.

- Det er resultatet af 30 års energipolitik. Nu har vi ti år til at fikse det sidste.

- Tendensen er jo rigtig. Men det kræver, at vi får en helt anden klar politik til hurtigt at trykke kul, olie og gas ud, der hvor vi bruger det i transport, industri og opvarmning, til fordel for elektricitet, siger han.

Grøn strøm er fremtiden

Kurverne for ren energi skal blive stejlere, hvis vi skal i mål med 70 procents CO2-reduktion i 2030, understreger Lars Aagaard.

Læs også Tyskere betaler for at få slukket danske vindmøller, når det blæser

Han peger på, at det nu er muligt at fremstille el fra vindmøller og solceller - med biomasse som backup til priser - der ikke bliver højere for forbrugeren.

Branchedirektør Troels Ranis i Dansk Industri (DI) glæder sig også.

- Senest i 2030 er elproduktionen 100 procent CO2-fri, forudser han.

- Vi får brug for masser af grøn strøm i fremtiden. Den kan blive til brændstoffer som brint og grønne gasser, der kan hældes på tanken i skibe, fly og lastbiler, siger Troels Ranis.

Danmark har stadig tre store kulkraftværker i drift i Esbjerg, Odense og Aalborg. De lover at sende kullene på pension senest i 2023, 2025 og 2028.

/ritzau/

Læs også En million kroner til grønne løsninger i Nordvestjylland