Ny røver fra guldsmed-røveri anholdt

OPDATERET 15.27: To ud af fem røvere er nu anholdt. I dag blev den anden anholdte varetægtsfængslet i fire uger.

030709_butik.jpg

Det var Guldsmed MC Mortensen i Herning, der d. 3. juli klokken 12.00 fik uønsket besøg af fem maskerede røvere.

Fredag blev den anden røver varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for at have begået røveriet hos guldsmeden sammen med fire andre.

Politiet har allerede anholdt den første røver i sagen, men mangler stadig tre røvere. Den første anholdte var en litauisk mand, der stadig sidder fængslet. Derfor rettede politiet blikket mod de litauiske myndigheder. Midt- og Vestjyllands politi vil dog ikke oplyse, om den nye anholdte også er fra Litauen, da grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.

Under røveriet truede røverne med pistoler, og slap af sted med ure for adskillelige millioner.