Ny junior-verdensmester

Rasmus Beck Hansen fra Vestjysk Gymnastikforening er ny junior-verdensmester i tumbling.

Den 13-årige Rasmus Beck Hansen er netop kåret som ny verdensmester i tumling for aldersgruppen 13-14 år. Det var en glad, men også overrasket vestjyde der stod øverst på skamlen i England.

- Jeg er meget overrasket, jeg havde slet ikke forventet at få medalje. Mit mål inden VM var en finaleplads, men i finalen var jeg bare bedre end de andre, og så vandt jeg, siger Rasmus Beck Hansen til Gymnastikportalen.