Nu starter badesæsonen: Kan du huske de fem baderåd?

I dag starter skolernes sommerferie, og det betyder, at badesæsonen officielt starter med livreddere på stranden.

Der er fra nu af livredderne på de største strande.
Der er fra nu af livredderne på de største strande.
Foto: Trygfonden Kystlivredning

Fra i dag starter badesæsonen, og derfor vil der igen være livreddere fra TrygFonden Kystlivredning til stede på flere af landsdelens store strande til at passe på strandgæsterne.

I Midt- og Vestjylland vil der fra nu af være livredderne mellem klokken 10 og 18 på Hvide Sande Sydstrand, Søndervig Strand, Thyborøn Strand og Thorsminde Strand.

- Vi håber, at vejret er med os, så alle, der nyder sommeren i Danmark i år, kan komme ud og opleve de danske strande, når de er bedst, siger programchef i TrygFonden, René Højer i en pressemeddelelse.

På strandene markerer livredderne med to rød-gule flag i vandkanten det område, hvor de holder særligt øje, og hvor det derfor er mest sikkert at bade.

De fem baderåd

I 2019 gennemførte TrygFonden Kystlivrednings livreddere 67.480 indsatser, hvoraf de 12 var aktioner, hvor personer var i livsfare.

Men selvom der er livredderne til stede, så skal man stadig passe på, siger René Højer.

- Livredderne er en ekstra sikkerhed på strandene, for uanset hvor rutineret en svømmer man er, kan man komme i vanskeligheder. Derfor bruger livredderne også størstedelen af deres tid på forebyggende indsatser, som både handler om at tale med badegæsterne og give gode råd og om at gribe ind, hvis de ser noget i vandet, der potentielt kan udvikle sig til en farlig situation, forklarer han og opfordrer til, at man følge de fem baderåd, før man går i vandet.

 
 
Foto: Trygfonden Kystlivredning