Nu må kæmpe lastvogne køre på vejene

Mandag åbner Vejdirektoratet officielt alle jyske statsveje for modulvogntog. Det vil sige længere og tungere lastbiler. Det skriver DR Midt & Vest.

Et lastvognstog er en stor lastbil sammensat af flere moduler. De kan måle op til 25 meter i længden og veje 60 ton.
Et lastvognstog er en stor lastbil sammensat af flere moduler. De kan måle op til 25 meter i længden og veje 60 ton.
Foto: TV MIDTVEST

25 meter lang og 60 ton tung – lastbiler i den størrelse må nu køre på alle jyske statsveje. Det skriver DR Midt & Vest.

Mandag åbner Vejdirektoratet officielt alle jyske statsveje for de store lastvognstog. Arbejdet har taget tre år, og strækningen mellem Skjern og Lunderskov står færdig som den sidste.

- Vi har været ude og undersøge 200 steder, hvor vi skulle finde ud af, om modultogvognene kunne køre igennem. Nogen af dem har vi så været nødt til at bygge om; for eksempel ved rundkørsler, siger projektleder Peter Lund Hansen fra Vejdirektoratet til DR Midt & Vest.

Færre uheld og mindre forurening

Vejdirektoratet har nu kontrolleret alle vejene, men flere ændringer kan blive nødvendige,  når de store modulvogntog kommer til at rulle på asfalten.

- Det kan godt være, at der er nogle steder, hvor lastbilerne kører på en anderledes måde, end det vi har forudset. Men lige umiddelbart så er det hele færdig. Vi har i hvert fald eftervist, at man kan køre der, siger Peter Lund Hansen.

Al vejarbejde stopper dog ikke her. Vognmænd og kommuner skal selv stå for adgangen til statsvejene og selv betale for de ændringer, der må være bruge for. Derfor er det nu deres tur til at punge ud.

Ifølge Vejdirektoratet kan to modultogvogne fragte det samme gods som tre almindelige lastvogne. Forureningen skulle derfor være mindre, og der er tilmed færre uheld ved vejene med de store modulvogntog.