Nu får du penge tilbage: Midtjyder får 3,5 milliarder i overskydende skat

Fredag får 770.000 midtjyder udbetalt overskydende skat på i alt 3,5 milliarder kroner. I gennemsnit lyder udbetalingen på 4.550 kroner.

Mange kan se frem til at få tusindvis af kroner tilbage i overskydende skat fredag.
Mange kan se frem til at få tusindvis af kroner tilbage i overskydende skat fredag.
Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix

Omkring 770.000 borgere i Midtjylland kan se frem til at få overskydende skat tilbage for skatteåret 2018.

Det sker fredag d. 5. april, når Skattestyrelsen udbetaler samlet set 16,2 mia. kr. til ca. 3,4 millioner kroner til borgere over hele landet.

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse.

- Hvert år udbetaler vi et relativt stort beløb i overskydende skat. Selvom mange borgere formentlig opfatter det som en positiv ting at få penge tilbage i skat, så er det jo udtryk for, at man har betalt for meget i skat i løbet af året. Derfor er det vigtig at tjekke sin forskudsopgørelse. Særligt, hvis der sker ændringer i ens liv som for eksempel boligkøb, skilsmisse eller jobskifte.

- Målet er jo, at alle betaler den korrekte skat i løbet af året, forklarer Karoline Klaksvig, der er underdirektør på personområdet i Skattestyrelsen.

Ser man alene på Midt- og Vestjylland, får borgerne i Herning Kommune i gennemsnit mest udbetalt, og borgerne i Struer Kommune får mindst udbetalt:

Mens de fleste skal have overskydende skat tilbage, har lidt over 1 mio. borgere restskat for 2018. Aktuelt er der tale om restskat for 6,3 mia. kr.