Nu afslører video flere detaljer om efterlyst mand
Den formodede gerningsmand bag en stribe af sager med "bankbud-svindel" optræder nu på video.
Midt- og Vestjyllands Politi efterlyste torsdag gerningsmanden bag flere sager med ”bankbud-svindel” i Vestjylland.
Den efterlyste mand blev først vist med billede, men nu har Midt- og Vestjyllands Politi offentliggjort en video af manden, hvor flere detaljer om hans udseende bliver tydelige.
Manden beskrives som:
• Ca. 45-55 år gammel
• Ca. 170-180 cm høj
• Almindelig til kraftig af bygning
• Lys i huden
• Iført blå sko, blå jeans, sort jakke og sølvfarvet kasket med påskriften LA foran
Sådan vil banken aldrig gøre
Bankbud-svindel foregår typisk ved, at ofrene bliver kontaktet af en person, der udgiver sig for at være fra ofrets egen bank. I den forbindelse forsøger de at lokke penge ud af dem ved at sende en ”kollega” til ofrets adresse. Her skal "kollegaen" hente kreditkort og informationer.
Politiet pointerer, at en bank aldrig vil bede om at få et kort eller kontanter udleveret. Hvis du er i tvivl, skal du smække røret på og kontakte banken selv.
Ved du noget? - Ring 114
Politiet mener, at der flere gerningsmænd bag, så det derfor ikke er sikkert, at det er manden på videoen, der har været ude for at hente kreditkort.
Hvis du har kendskab til manden, bedes du kontaktet politiet på 114. Oplys i den anledning journalnummeret 4100-76141-00451-24.