Nu åbnes brislingekassen: - Det har været en lang kamp

​I dag bliver det igen muligt for fiskerne at fiske i ”brislingekassen”.

I mere end 30 år har der i perioden 1. juli til 31. oktober været forbud mod målrettet fiskeri efter brisling i området ved den jyske vestkyst kendt som brislingekassen. Fiskerierhvervet har længe ønsket at få fjernet forbuddet, og nu er det lykkedes.

I dag åbner brislingekassen. Det bringer glæde ved fiskerne.

- Det har været en lang kamp for alle, der har kæmpet for det, så selvfølgelig er det en glædelig dag, når man efter 30 år kan få åbnet op igen fortæller Kurt Madsen, formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening.

Brislingekassen er et område der går 30 kilometer ud fra kysten og som strækker sig fra Blåvand til Hanstholm.

Hvad er en brisling

Til gavn for de små fiskere

Mens ”kassen” har fandtes, så har det været nødvendigt for fiskerne er sejle meget langt ud for at fange fiskene.

- Fiskerne langs hele den jyske vestkyst får gavn af åbningen – og det fælder særligt for de mindre og mellemstore fartøjer. De kan spare brændstof, fordi de ikke længere skal så langt væk for at fiske, men i stedet kan fiske lokalt, så det er en meget glædelig nyhed, siger administrerende direktør i Danmarks Fiskeriforening PO, Niels Wichmann i en pressemeddelelse.

Fiskeriforbuddet er blevet fjernet, efter at undersøgelser viser, at der ikke længere er problemet med bifangst i området.


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Erhverv.