Nedrivning af gamle huse i landsbyer har ingen effekt på boligmarkedet
Udvalgte kommuner kan søge penge til at fjerne gamle, faldefærdige rønner, der skæmmer bybilledet i landsbyerne. Med nedrivningerne har ingen økonomisk effekt, viser undersøgelse.
Flere midt- og vestjyske kommuner har med hjælp fra en statslig pulje fjernet mange tomme og faldefærdige huse i landsbyerne. Men indsatsen har ingen målbar effekt på det lokale boligmarked, viser en ny rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.
Det er nedrivningernes reffekt på boligpriser, salgspriser og byggeaktivitet, der er undersøgt. Kun i to ud af de 35 kommuner, der har været med i undersøgelsen, har forskerne registreret en lille stigning i huspriserne.
- Langt de fleste af nedrivningerne sker i de mest udsatte områder, hvor boligerne i forvejen er billigst og sværest at sælge. Her kan enkelte nedrivninger ikke bremse den tilbagegang, som området i forvejen er ramt af, siger Jesper Ole Jensen, der er seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut.
- I bedste fald er nedrivningerne af de nedslidte bygninger med til at holde de øvrige boliger i lokalområdet på markedet, lyder det.
Glade naboer
Selvom der ikke umiddelbart er økonomisk gevinst ved nedrivningerne, så viser interviews i tre udvalgte kommuner, at de lokale dog ser positivt på indsatsen.
Det øger ifølge undersøgelsen optimismen blandt både naboer og ejendomsmælgere, og der findes eksempler på, at de lokale frivilligt har været med til at give de tomme grunde nyt liv som eksempelvis nye mødesteder eller rekreative arealer.
SBi har udført undersøgelsen for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som administrerer den statslige pulje til landsbyfornyelse.
