En 35-årig mor fra Skjern har igennem længere tid fremprovokeret sygdomssymptomer hos sin 6-årige søn ved at tappe blod fra ham.
Sådan lyder anklagen mod en kvinde, der siden den 25. september 2017 har siddet varetægtsfængslet.
Ifølge anklagen tappede moren blod fra sin søn, så han fremstod syg.
Drengen havde hele sit liv brugt meget tid på hospitalet, da han blev diagnosticeret med en sjælden form for blodmangel.
Nu er varetægtsfængslingen igen blevet forlænget, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Det sker, mens politiet foretager de afsluttende skridt i efterforskningen.
Før at politiet kan rejse tiltale med kvinden, så skal sagen også forelægges for statsadvokaten. Herudover er sagen sendt til Retslægerådet. Det vides ikke, hvornår de kommer med deres vurdering i sagen.