Mink-familierne har ventet på erstatningen: - Jeg har gået herhjemme og følt mig ekstremt identitetsløs

Frosten bider i kinderne, og familien Obitsø fra Skave leger i januarsneen med datteren, 10-årige Lilja. Det gode humør er intakt, for som de siger, kan de jo hverken gøre fra eller til. Det er politikerne, der afgør skæbnen.

Og ventetiden har været lang. Der er snart gået tre måneder siden den 4. november, da livsværket og 45.000 mink blev aflivet på et pressemøde.

Nu er erstatningen så på vej. Der er tale om en erstatning på op til 19 milliarder kroner, som regeringen, Venstre, SF, De Radikale og Liber Alliance er blevet enige om.

Men de helt store smil er ikke fundet frem hos familien Obitsø, selvom der er kommet de mange milliarder på bordet.

- Jeg tror, det vil være med til, at man sover bedre, selvom det for os er en for dårlig handel, siger Jan Obitsø, inden Jakob Obitsø siger:

- Når de siger 19 milliarder, lyder det af mange penge, men omvendt er det også gæld, der skal betales og mange værdier, der skal erstattes.

Økonomisk kan familien dog klare sig. Og aftalen betyder at Jakob får ro til at tænke på et nyt arbejde

- Man ved jo, hvor man er henne nu. Det fjerner en masse spekulationer og tanker.

Minkavl en fjern fortid

Men der er sket så meget i familiens liv, at november måned føles uendeligt langt væk.

Minkburene er tomme. Tavsheden er larmende i de store anlæg. Og så er der helt rent. Som om minkavl i Danmark hører en fjern fortid til. Sågar den karakteristiske lugt af mink er næsten borte med blæsten.

Og i familien Obitsøs hjem er der ikke tid til at se sig tilbage. Tiden siden 4. november er blevet brugt på at indstille sig på at finde en ny identitet. Jakob Obitsø har netop fået en mail fra jobcentret i Holstebro. Nu skal han søge job for første gang i sit liv.

- Der er tre opslag. Et som skadedyrsbekæmper, et som pedel og et som solcelletekniker, siger han.

Måske kunne han godt se sig selv som pedel engang.

- Pedel eller vicevært. Anlægsgartner kunne også være en mulighed. I det hele taget er jeg interesseret i noget håndværksmæssigt, og det må gerne være udendørs, siger han, men skynder sig også at indvende, at han ikke vil udelukke noget som helst, da han ikke er færdig med at finde ud af, hvor pilen peger hen.

Familien Rahbek/Jakobsen i Højmark

Så langt er de ikke kommet hos minkavlerne Rahbek og Jakobsen i Vestjylland. Det har været en mærkelig december måned i ingenmandsland. Julemåneden plejer at være familiens travleste. Men den her gang har de haft rigeligt med tid til at gruble over fremtiden - uden at være blevet meget klogere. 

Bekymringerne om den økonomiske kompensation har fyldt en hel del. Carsten og Camilla har gæld. De er unge minkavlere, der etablerede deres anlæg i 2013, da det var begyndt at gå nedad for pelspriserne i Danmark. Så de sidste syv år har de investeret liv og sjæl i at ruste sig til de syv gode år, som de var sikre på ville vente dem lige om hjørnet.

Derfor var det også afgørende for familiens fremtid, hvor mange kroner og ører, de kunne se frem til i kompensation. Regnestykket gøres op foran de tomme og tavse minkbure.

- Vi skal have vores gæld ud af verden. Vi har virkelig slidt, så det skal også godtgøres. Jeg mener, at sådan et anlæg er fire millioner kroner værd, fortæller Carsten Rahbek.

Derudover kommer kompensation for pelsprisen, som har været en af de store knaster i forhandlingerne. For det store spørgsmål er, om man skulle tage udgangspunkt i de sidste år, som har budt på meget lave pelspriser, eller om de gode år også skulle regnes med i gennemsnitsprisen.

- Det bedste, man kunne gøre, var at tage en ti-års gennemsnitspris. For så har man haft fem år med dårlige priser og fem år med gode priser, det ville være en fair pris. Jeg synes ikke, vi skal forgyldes, men ret skal være ret. Det er ikke os, der har truffet den her beslutning, siger han.

Mens Carsten Rahbek står i de forladte bygninger og tæller, sidder Camilla Jakobsen i stuehuset med deres lille nye familiemedlem. Sammen har parret tre små børn, og hun er aktuelt på barsel.

Den lange ventetid mellem aflivningen af alle farmens mink og de langstrakte politiske forhandlinger om erstatning har taget hårdt på hendes humør.

- Jeg har gået herhjemme og følt mig ekstremt identitetsløs faktisk. Der er bare ingenting mere. Jeg plejer at være en del af det her landbrug, og det er bare megasvært, siger Camilla Jakobsen.

Men det er endegyldigt slut med minkavl. Og med det nye år 2021 er også nye forhåbninger blevet født. Snart kan familien måske begynde at drømme nye drømme igen. Naturligvis med det forbehold, at størrelsen på den kompensation, som nu er på vej - og som de snart kender indholdet af – er afgørende for, hvor højt de kan tillade sig at sigte. Det vigtigste er at komme af med gælden fra den store investering, som aldrig nåede at betale sig tilbage, inden eventyret sluttede.

- Man går i en trance af, at det er svært at lave nye drømme. Ikke fordi det skal gå stærkt, men man har også brug for at have noget at se frem til. Noget at arbejde hen imod, og det har vi bare ikke lige nu. Det er bare afvikling, afvikling, afvikling, fortæller Camilla Rahbek.

"Fair og rimelig erstatning"

Regeringen, Venstre, SF, De Radikale og Liberal Alliance indgik sent mandag aften den 25. januar en aftale om kompensationen til minkavlere.

Her blev det fremlagt, at hver enkelt minkavlers erstatning bliver udregnet individuelt, og derfor vil der komme til at være forskellige størrelser af erstatning.

For at give et overblik har Erhvervsministeriet regnet ud, hvad en gennemsnitlig minkavler står til at få, når der blandt andet tages udgangspunkt i, at en gennemsnitsavler havde cirka 2670 dyr og leverede skind i gennemsnitlig kvalitet.

Ud fra disse parametre samt en række andre vurderes det til, at erstatningen for en gennemsnitlig minkavler kommer til at være mellem 11,6 og 13 millioner danske kroner.

Dette skal ses i forhold til, at en gennemsnitlig minkavler har en gæld på 8,7 millioner kroner.

- Aftalen giver en fair og rimelig erstatning, så minkavlerne kan komme videre, sagde fungerende finansminister, Morten Bødskov (S), efter aftalen blev indgået.

Som at være 16 år igen

Også familien Obitsø i Skave er henholdende. Jakob Obitsøs største bekymring er, om han har kvalifikationerne til at opnå det, han gerne vil. Han arbejder stadig med omvæltningen. For få måneder siden var planen, at han skulle overtage farmen fra sin far, Jan, når han går på pension om få år. Det var levebrødet, den måde, han skulle forsørge sin familie på. Nu har han en 9. klasses eksamen at falde tilbage på.

- Jeg føler mig som 16 år gammel igen. Hvad skal man? Skal jeg bare finde et arbejde eller skal jeg tage en uddannelse?

Det er den største udfordring – at komme videre, siger Jakob Obitsø.

Men ét er sikkert. Livet går videre, og det må gerne gå stærkt. Uanset, hvor mange penge, der er til familien Obitsø i bunken af milliarderstatning

- Jeg duer ikke bare til at stå op og sidde med en kop kaffe og så sidde der resten af dagen. Nej, der skal ske noget mere, smiler han.