Mindst 34 er omkommet i brand på plejehjem siden 2014

OPDATERET: Artiklens rubrik og underrubrik er blevet rettet. I den oprindelige version fremstod det som om, at det er det faktum, at de ældre bor på plejehjem, der øger risikoen. Det er ikke korrekt. De primære risikofaktorer er alder, svag mobilitet, mental funktionsnedsættelse og rygning. Antallet af dødsfald i forbindelse med brand er rigtig nok højere for beboere på plejehjem end for den øvrige befolkning generelt, men set i forhold til gruppen af ældre, der bor i eget hjem, adskiller tallene sig ikke.

Siden 2014 er 34 danskere omkommet efter brande på plejehjem. Det gør risikoen for at dø i en brand 13 gange større for plejehjemsbeboere end for resten af befolkningen, det skriver Altinget.

Her i landsdelen omkom to plejehjemsbeboere i henholdsvis Holstebro og Silkeborg i 2018. I hele landet omkom syv beboere på plejehjem og plejecentre i 2017, har Beredskabsstyrelsen tidligere oplyst til TV MIDTVEST. 

- Rygning er en afgørende risikofaktor. Hvis man samtidig er bevægelseshæmmet og har svært ved at komme væk fra den stol eller seng, der går ild i, så er man i overhængende risiko for, at det går rigtig galt, siger Rikke Hald, analytiker i Beredskabsstyrelsens Center for Viden og Analyse.

Tallene stammer fra en opgørelse som Beredskabsstyrelsen har lavet for Folketingets Forsvarsudvalg. Opgørelsen viser ifølge Altinget, at 27 ud af 264 dødsofre for ildebrande var beboere på et plejehjem i perioden 2014 til 2017.

- Tallene er alt, alt for høje. Ikke mindst set i lyset af at det er folk, der bor på et plejehjem, hvor det er kommunerne og det offentlige, som har ansvaret for, at man har det rette brandtekniske udstyr, siger Dansk Folkepartis Kommunalordfører til Altinget.dk

I lyset af de mange brande på plejehjem med dødelig udgang har Dansk Folkeparti foreslået, at myndighedsansvaret i kommunale bygninger flyttes fra kommunerne til de kommunale beredskaber.