Milliarder betales tilbage til boligejere: Så meget får du i din kommune

13 milliarder kroner skal fordeles mellem 715.000 boligejere, der har betalt skat af for høje ejendomsvurderinger.

Arkivfoto. Foto: Thomas Lekfeldt / Ritzau Scanpix

Over 700.000 boligejere kan se frem til at få i alt cirka 13 milliarder kroner tilbage fra staten, fordi de har betalt for mange penge i skat på grund af for høje ejendomsvurderinger.

Det oplyser Skatteministeriet, efter at et bredt flertal i Folketinget fredag er blevet enige om en boligskatteaftale.

Aftalen betyder, at der på landsplan i gennemsnit vil blive udbetalt godt 18.000 kroner til hver eneste boligejer. Det er især på Syd- og Vestsjælland, på Lolland-Falster, i Sønderjylland og i Vestjylland, at boligejerne gennemsnitligt har flest penge til gode.

I Midt- og Vestjylland er det i Struer Kommune, der skal tilbagebetales det største gennemsnitlige beløb. Her bliver det til gennemsnitligt 23.750 kroner per boligejer. Resten af landsdelens kommuner ligger mere jævnt fra Lemvig på andenpladsen med 13.250 kroner til Herning på sidstepladsen med 3.750 kroner.

Sådan fordeler tilbagebetalingen sig på kommunerne

Gennemsnitlig tilbagebetaling af skat for nuværende ejerboliger per kommune:

 

  1. Struer: 23.750 kroner
  2. Lemvig: 13.250 kroner
  3. Skive: 12.750 kroner
  4. Ringkøbing-Skjern: 12.500 kroner
  5. Vesthimmerland: 12.000 kroner
  6. Viborg: 11.750 kroner
  7. Thisted: 10.750 kroner
  8. Morsø: 8.250 kroner
  9. Favrskov: 7.000 kroner
  10. Holstebro: 5.500 kroner
  11. Silkeborg: 4.750 kroner
  12. Ikast-Brande: 4.250 kroner
  13. Herning: 3.750 kroner

Gennemsnit på landsplan: 18.000 kr. pr. ejerbolig.

Kilde: Skatteministeriet

Se mere

Skal skabe tryghed for boligejerne

Boligskatteaftalen skal skabe ro om boligskatten og sende penge tilbage til boligejerne, indtil den nye boligskatteordning kommer i 2024.

Regeringen ønsker tryghed for boligejerne og ro om boligskatterne. Derfor har vi været fast besluttede på, at selv om vi er nødt til at udskyde de nye boligskatteregler fra 2021 til 2024, må det ikke få den konsekvens, at boligskatterne stiger.

Morten Bødskov (S), skatteminister

Tilbagebetalingen sker til de boligejere, der har betalt skat af for høje ejendomsvurderinger fra 2011 og frem til i år. Boligejere der har betalt boligskat af for lave vurderinger, får ikke en regning med tilbagevirkende kraft.

- Regeringen ønsker tryghed for boligejerne og ro om boligskatterne. Derfor har vi været fast besluttede på, at selv om vi er nødt til at udskyde de nye boligskatteregler fra 2021 til 2024, må det ikke få den konsekvens, at boligskatterne stiger, siger skatteminister Morten Bødskov (S) i en pressemeddelelse.

Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær, er også tilfreds med aftalen, men varsler, at DF ikke vil støtte flere udskydelser af ejendomsvurderingerne.

Læs også Boligkøbere i problemer: Nyt udbetalingskrav rammer Region Nordjylland hårdt

- Vi kan ikke holde til flere udskydelser som politikere eller befolkning. Hvis ikke de nye ejendomsvurderinger kan træde i kraft i 2024, så må vi finde en anden løsning. Der kommer ikke til at ske flere udskydelser med Dansk Folkepartis stemmer, siger Dennis Flydtkjær på et pressemøde om boligskatteaftalen.

Aftalen kommer efter regeringens eftersyn af skattevæsenets it-problemer. Eftersynet i efteråret 2019 viste, at det var nødvendigt at udskyde implementeringen af de nye boligskatteregler med tre år fra 2021 til 2024.

Det betyder boligskatteaftalen også

  • Ejendomsværdiskatten lempes med cirka tre milliarder kroner i 2021-2023.
  • Grundskylden kan højst kan stige med 2,8 procent årligt i 2022 til 2024.
  • Boligejere kan vælge at betale den indefrosne grundskyld fra 2021. Hvis man i stedet vælger at indefryse grundskylden, vil det stadig være rentefrit.
  • De kommunale grundskyldspromiller kan ikke sættes op i 2021-2028.