Menighedsrådsvalg i dag: Kampvalg skal højne demokrati i kirken

Tirsdag er der valg til landets menighedsråd, som bestemmer over de lokale folkekirker.

Som medlem af menighedsrådet har man sammen med præsten ansvar for det administrative, for sognets økonomi og for det kirkelige liv. (Billede fra valget i Ringkøbing i 2016.) Foto: Jørn Deleuran/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

Det er helt nye tider, når der tirsdag skal vælges nye medlemmer til landets menighedsråd. Som følge af en ny valglov er der nemlig i alle sogne indkaldt til en såkaldt valgforsamling, hvor kandidaterne kan træde frem, præsentere sig selv og deres synspunkter og debattere med andre kandidater, inden der skal stemmes.

Ifølge Søren Abildgaard, formand for Landsforeningen af Menighedsråd, er der dermed skabt nye og gode demokratiske rammer om valget.

Læs også Ny valgform skal redde folkekirkens demokrati

- Og det er også nødvendigt, for menighedsrådet er ikke bare en foreningsbestyrelse. Det er en offentlig forvaltningsmyndighed, så der skal være en høj grad af gennemsigtighed i valgproceduren.  Alle skal have lige mulighed for at stille op og blive valgt. Det sikrer vi med den her form, hvor der stilles nogle krav til den måde, valghandlingen foregår på, siger han.

Indtil i år har der langt de fleste steder været såkaldt aftalevalg.

- Med den gamle form var der mulighed for, at det siddende menighedsråd kom med en liste, og hvis der ikke var nogen, der udfordrede den, så var den liste valgt, siger Søren Abildgaard.

Fakta om menighedsrådene og deres funktion

  • Folkekirkens lokale ledelse udgøres af menighedsrådene.
  • Der er 1.670 menighedsråd og cirka 12.400 valgte menighedsrådsmedlemmer i Danmark. Enkelte menighedsråd skal lægges sammen, så der er valg i 1.653 menighedsråd.
  • I hvert sogn er der valgt 5 til 15 medlemmer af menighedsrådet, som sammen med præsten har ansvaret for det kirkelige liv i sognet.
  • Valgperioden er fire år - enkelte steder er der dog valg hvert andet år. Alle sognets medlemmer af folkekirken over 18 år kan stemme, ligesom de kan stille op til rådet.
  • Menighedsrådet, der består af de valgte medlemmer og præsterne, har ansvar for kirkens økonomi, personale, aktiviteter og er også med til at ansætte præsterne.
  • Folkekirkens budget er i omegnen af otte milliarder kroner om året. Heraf kommer de fleste fra kirkeskatten, som alle medlemmer af folkekirken betaler.
  • Menighedsrådene administrerer sammen med præsterne op mod 80 procent af budgettet.
  • Det er som udgangspunkt frivilligt arbejde at være med i et menighedsråd. Men mange steder gives der et honorar for særlige ansvarsområder som for eksempel at være kasserer.
  • Den danske folkekirke har 4,3 millioner medlemmer. 1,5 millioner danskere er ikke medlem af folkekirken.

Kilder: folkekirken.dk, Landsforeningen af Menighedsråd, menighedsrådsvalg.dk.

Se mere

Forventer flere kandidater

De knap 1700 menighedsråd udgør den lokale ledelse i folkekirken. Som medlem af menighedsrådet har man sammen med præsten ansvar for det administrative, for sognets økonomi og for det kirkelige liv.

- Det betyder, at man også skal forholde sig til, hvordan der gennemføres gudstjenester, og hvilke aktiviteter og arrangementer, der skal være i kirken. Man har også indflydelse bredere i folkekirken, fordi man har valgret til provstiudvalg, stiftsråd og biskopper. For mange vil den vigtigste opgave dog være at være med til at ansætte sognets præst, siger Søren Abildgaard.

Det har før været svært at få nye medlemmer til at stille op. Søren Abildgaard forventer dog, at der rigtig mange steder i landet vil være flere kandidater, end der skal vælges.

- Men jeg er også opmærksom på, at der er nogle steder, hvor det kan være svært at få tilstrækkeligt mange kandidater til at melde sig. Derfor har vi også fra landsforeningens side forsøgt at få klædt menighedsrådene bedre på til at rekruttere kandidater, siger han.

Blandt andet viser erfaringen, at mange reagerer positivt på at få en personlig henvendelse om, hvorfor der lige præcis er brug for dem i menighedsrådets arbejde, uddyber Søren Abildgaard.