Meget mere regn: Oversvømmelser rammer både marker og byer

849 millimeter.

Så meget regn faldt der over Danmark i 2017.

Det gennemsnitlige årlige nedbør i Danmark er på 150 år steget omkring 100 millimeter og forventes fortsat at stige i løbet af dette århundrede. Samtidigt kan grundvandet fortsætte med at stige, efter at det allerede er steget en til to meter nogle steder i landet. Det skriver Jyllands-Posten.

Resultatet er oversvømmede marker og haver, samtidigt med at åer og vandløb ikke kan følge med det kraftigere regnfald. Allerede nu kæmper flere landmænd med oversvømmede marker. En af dem er Hans de Neergard fra Vindum Overgård, der nu kan se et lag vand der, hvor han normalt ville have sin vintersæd.

- Grundvandet er steget cirka 75 centimeter her på gården i de 35 år, jeg har været her. Vi dræner et større og større areal, fortæller han, mens han står foran sin gennemblødte mark.

Det får nu flere politikere til at blive opmærksomme på den udfordring, grundvandet kan blive, hvis det fortsat får lov til at stige. En af dem er formanden for Folketingets miljøudvalg, Pia Adelsteen.

- Vi taler meget om, at der er meget vand på marker og at der er afvandingsproblemer, siger Adelsteen til Ritzau og fortsætter:
    
- Men der er ikke rigtig nogen af os, der har spekuleret i, at det er grundvandet, der også stiger. Jeg har i hvert fald ikke. Så på den måde kan man godt sige, at det er et overset problem.

Hun fortæller, at det er noget, de skal tage op i Folketinget.

Mangler en løsning

Pia Adelsteens kollega i folketinget, Venstres miljøordfører, Erling Bonnesen, er heller ikke i tvivl om, at der skal gøres noget ved problemet.

- Vandet skal kunne komme væk. Der skal tages hensyn til, at landmændene kan få afvandet markerne. I byerne skal vi kunne gå tørskoet, fastslår han.

En af de løsninger, som der bliver omtalt er, at landbrugsjord må undtages fra produktionen og få lov til at blive fyldt med vand, så det har et sted at flyde hen. Den mulighed er Erling Bonnesen ikke begejstret for.

- Undtagelsesvis kan det godt tænkes, at der kan være enkelte helt lavt liggende arealer, som det er bedst at tage ud af produktion, siger Bonnesen til Ritzau og tilføjer:

- Generelt er det ikke løsningen. Løsningen er at sikre afvandingssystemer, så vandet kan komme væk.

Der er dog på nuværende tidspunkt ikke et fastlagt svar for, hvordan man fremover bedst sikrer både privatpersoner og landmænd fra vandmasserne, både fra oven og fra neden. En anden løsning er at udgrave åer og vandløb, så de kan rumme mere vand.

Jørgen Eivind Olesen, der er professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, har heller ikke en klar løsning på problemet.

- Nogle steder skal vi formentligt sørge for, at ådalene kommer tilbage til en situation, hvor de kan opmagasinere noget af det her vand, og andre steder skal vi overveje, om vi måske skal grave nogle nye kanaler, siger han.

Ikke kun et havvandsproblem

Normalt taler vi om stigende havvand, der kan ende med at sluge hele landområder. Alligevel er det Jørgen Eivind Olesens opfattelse, at problemet med grundvandet og vandet fra oven er mindst lige så vigtigt.

- Grundvandsspejlet er vigtigt, fordi det er her og nu. Grundvandsspejlet stiger, vi har stigende nedbørsmængder, vandet kan ikke komme væk. Stigende havvand er om årtier eller århundreder, siger han.

Han mener ikke, at vi kan stoppe regnen, så i stedet må vi vælge en anden løsning.

- Klimamodellerne viser, at nedbørret stiger og stiger hele tiden, og det vil det blive ved med at gøre. Alt det ekstra vand vi får skal væk, og mange steder skal det væk fra grundvand og vandløb. Det er der ikke plads til.

Han kalder derfor situationen alvorlig.