Medarbejdere: uholdbart og demotiverende

Det er reaktionen fra medarbejderrepræsentanterne i HMU, Hospitalsenheden Vest, på den millionbesparelse som varsles.

Laege tilser patient.jpg

Medarbejderrepræsentanterne i HMU, Hospitalsenheden Vest melder om store konsekvenser for personalet, arbejdsmiljøet og patienterne, hvis millionbesparelserne på hospitalets budget gennemføres.

- Så længe guleroden er tilfredse patienter og kollegialt samarbejde er det ok at løbe stærkt. Men vi frygter, at personalet kommer til at løbe livet af sig, når der skal præsteres endnu mere med færre hænder, sådan som der lægges op til med budgetrammerne for 2010, skriver medarbejderrepræsentanterne i HMU, Hospitalsenheden Vest i en pressemeddelelse.

Hospitalsenheden skal spare 107 millioner kroner. Det betyder, at 50 medarbejdere skal fyres, og 50 stillinger bliver ikke genbesat.

- Skal vi have et sundhedsvæsen i verdensklasse og et stærkt fagligt miljø i det ny hospital vest, er det vigtigt for os, at få sendt et signal til politikerne om, at der skal satses på udvikling i stedet for afvikling, skriver medarbejderrepræsentanterne.