Massiv indsats på landevejene

Bilisterne vil i den kommende uge blive mandsopdækket af politiets fartkontrol.

trafik6.jpg

Seks ud af ti bilister trykker for hårdt på speederen, når de tilbagelægger kilometer efter kilometer af de jyske landeveje. Det viser en ny undersøgelse, som analyseinstituttet Nielsen har lavet for Rådet for Sikker Trafik. Samme undersøgelse viser desuden, at ni ud af ti, der bor ved landevejene, føler sig generet netop af den høje fart.

Derfor rykker politiet talstærkt ud i 60 af landets kommuner mellem den 16. og 22. april. og igen i uge 18 for at lave fartkontrol. Kontrollen er en del af større kampagne, som bliver lavet i samarbejde med de danske kommuner, Q8 og Rådet for Sikker Trafik.

Røde og hvide piger advarer

Som del af kampagnen får bilisterne i bogstaveligste forstand et vink som opfordring til at sætte farten ned. Små røde og hvide silhuetter af en vinkende pige vil i de kommende uger stå ved landevejene for at gøre opmærksom på kampagnen.

Desuden kan man selv gå ind på et virtuelt Danmarkskort og gøre opmærksom på, hvor man mener, der er problemer med hasarderet kørsel og høj fart. Følg dette link for at se Danmarkskortet.