Massefyringer på Samson Agro i Viborg

Landbruget er holdt op med at købe landbrugsmaskiner. Det får nu Samson Agro i Viborg til at afskedige hver fjerde ansatte.

020209SamsonAgro.jpg

70 ud af Samson Agros 240 medarbejdere er blevet afskediget efter en stor ordrenedgang i kølvandet på den globale finansielle krise. Både produktionsmedarbejdere og funktionærer bliver berørt.

Direktør Jens R. Lauridsen siger, at man de seneste år har oplevet en kraftig vækst, men desværre holdes der nu igen med investeringer i nye maskiner til udbringning af husdyrgødning. Desuden er selskabet på vej ud af højsæsonen for salg af nye maskiner.

Virksomheden agter at tilbyde de fyrede medarbejdere kurser og efteruddannelse, der kan hjælpe de afskedigede i processen med at finde nyt job.

Samson Agro har hovedsæde i Viborg. I 2008 kom selskabet op på en nettoomsætning på ca. 350 millioner kroner.