Maskiner fra da far var dreng: Over 250 lærlinge og svende kritiserer forhold på uddannelser

"Det er de samme, som min far stod med, da hans blev maskinarbejder tilbage i 80’erne."

Og det er ikke godt nok, lyder det fra over 250 lærlinge, som lige nu har skrevet under på, at de støtter det, som de kalder lærlingeoprøret.

Lærlingene og svendene kritiserer, at erhvervsuddannelserne har for dårlige forhold - blandt andet for gammelt værktøj.

En af dem er Jimmi Elley Graversen, der til dagligt er industriteknikker-lærling på Herningsholm i Herning.

- Vi er helt vildt stolte af vores fag, og vi ved vores undervisere brænder for at gøre os til de bedst muligt faglærte, men det er som om, at politikerne bare ikke giver pengene til skolerne, så vi kan købe det udstyr, som vi har brug for, pointerer han.

Arbejdet er i gang

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) forstår til fulde, hvorfor de unge gør oprør.

- Jeg er grundlæggende enig. Det er derfor, vi hen over de sidste tre år har prioriteret penge på erhvervsområdet. Det er blevet underprioriteret over nogle årtier, derfor tager det noget tid at rette op på igen, siger hun.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) står bag en analyse, der viser, at siden regeringen trådte til i 2019, er uddannelsesområdet blevet styrket. Det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvor der skulle spares 2 procent om året, er annulleret, og der er tilført nye midler.

Analysen viser endvidere, at erhvervsuddannelserne er blevet styrket med cirka 180 millioner kroner i 2020 stigende til knap 1 milliard kroner i 2021 og 2022 faldende til 520 millioner kroner i 2025.

Det ændrer dog ikke på, at der stadig er lærlinge og svende, som savner mere.

- Der er virkelig nogle skoler derude, som giver nogle kummerlige forhold til at skulle lære fra sig, fortæller Jimmi Elley Graversen og fortsætter:

- Jeg vil godt købe præmissen om, at man godt kan lære grundviden ud fra det, man har. Men hvis man vil have flere faglærte og have os til at tale vores fag op, så giver det bedre mening, at vi kan sige, at vi har det bedst mulige udstyr.

Hvor længe de unge skal vente, vil ministeren ikke svare på, men hun forsikrer, at arbejdet er i gang.

- Det er en del af dem, som faktisk allerede har fået nyt over de sidste tre år. Så på den måde er det ikke en proces, der skal starte i morgen, men en proces som startede, da vi satte os i stolen, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.