Markant flere tvangsauktioner

Nordvestjylland er med på kedelig liste over fordelingen af antallet af tvangsauktioner.

Til salg skilt.jpg

Hele tre Midt- og Vestjyske kommuner er med på en ny liste fra Realkreditforeningen over kommuner med flest tvangsauktioner i forhold til antallet af villaer.

Det er Morsø, Skive og Thisted, som lander på henholdsvis 6., 9. og 12. pladsen over de 15 kommuner i landet, der er hårdest ramt.

Lange liggetider

Den seneste boligmarkedsstatistik viser, at det tager lang tid, at sælge parcelhuse i de områder, der er ramt af mange tvangsauktioner. I gennemsnit tager det 200 dage at sælge et parcelhus i de 15 kommuner, men der, hvor de er hårdest ramt tager det helt op til et år.

Første gang der er tal på

- Det er sådans et ikke nogen overraskelse, men det er første gang, der bliver sat tal på i forhold til antallet af parcelhuse i den enkelte kommune. I visse områder er det nærmest en skilte-skov, man bevæger sig i, og når der samtidig er langt mellem køberne i landdistrikterne, bliver boligmarkedet hårdt ramt. Nu har vi fået en minister, der særligt skal tage sig af disse områder, og ministeren for landdistrikter står over for en svær opgave med at få vendt udviklingen i landdistrikterne, siger Karsten Beltoft, der er direktør i Realkreditforeningen i en pressemeddelelse. 

Læs hele pressemeddelelsen her