Markant færre villaindbrud i Midt- og Vestjylland i 2019

Antallet af indbrud i private hjem er faldet med 40 procent på et år.

Midt- og Vestjyllands Politi har i 2019 været ude til 910 indbrud i private boliger.
Midt- og Vestjyllands Politi har i 2019 været ude til 910 indbrud i private boliger.
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

I 2019 var der 1.401 private hjem i Midt- og Vestjylland, der var været plaget af indbrud, og det er et fald på 40 procent sammenlignet med 2018. Det oplyser DR Midt & Vest.

- Der er for få guldsmykker at hente ved almindelige villaindbrud, og så kan det gå to veje. Enten mange flere indbrud for at få det samme udbytte som tidligere, eller også flytter de deres kriminalitet til andre områder, og det er nok det sidste, vi ser en bevægelse i retningen af, siger Claus Hilborg, der er chefpolitiinspektør hos Midt- og Vestjyllands Politi til radioen.

Udenlandske bander bag 1/3 af indbruddene

Indtil og med november 2019 var der 910 færre indbrud i landsdelen sammenlignet med samme periode i 2018.

Ifølge politiet går tyvene oftest efter ting, der nemt kan omsættes til penge, og i 1/3 af alle indbruddene var det udenlandske bander, der stod bag.

- Det handler om hurtigt at få fat i dem, for hvis de er her i 14 dage, så kan de nå at lave 50 indbrud, siger Claus Hilborg til DR Midt & Vest.

Politiet oplyser, at tallene viser, at indbruddene er flyttet fra de private hjem til håndværkerbiler, tandlæger og sygehuse.