Mange udenlandske studerende til Herning

Et rekordstort antal udenlandske studerende starter i dag tirsdag på deres uddannelse på Handels- og ingeniørhøjskolen i Herning.

310810Studerende001.jpg

Det er i dag første skoledag på HIH i Herning - og 475 nye studerende starter på deres uddannelse. Aldrig har der været så mange studerende på HIH, som i dag er en del af Århus Universitet. Og aldrig har så stor en del af de studerende været fra udlandet. Hele 23 procent er udlændinge.

- Det betyder, at vi har et internationalt miljø og at alle studerende - også de, der går på en dansksproget studieretning, møder andre kulturer. Det, vurderer vi, er berigende og kvalificerende til et kommende erhvervsliv, forklarer Jan Laursen, der er vicedirektør på HIH.

Se herunder reporter Kristine Stensigs direkte reportage fra HIH i Herning: