Mandag byder på efterårsvejr: Sne og slud i landsdelen

Midt- og vestjyderne er stået op til en mandag, der byder på sne og slud i landsdelen. Det oplyser DMI.

Vejret bliver ikke noget at skrive hjem om på denne mandag efter vinterferien, der byder på slud og sne i landsdelen.
Vejret bliver ikke noget at skrive hjem om på denne mandag efter vinterferien, der byder på slud og sne i landsdelen.
Foto: Henning Bagger / Ritzau Scanpix

Vinterferien er forbi, og mandag morgen kalder hverdagen igen for midt- og vestjyderne, og det bliver en februardag med vaskeægte efterårsvejr efter en nat med temperaturer omkring frysepunktet.

Tilbage på din plads på kontoret eller skolebænken kan du se frem til en dag, der starter med skyet vejr, der stedvis kan give regn eller slud, oplyser DMI.

Senere på dagen slår regnen over i sne eller slud. Men det er sandsynligvis ikke noget sne, der bliver liggende på veje og fortorve, for temperaturen kommer til at ramme mellem 1 og 4 graders varme.

Vinden bliver svag til jævn fra sydvest og sydøst, så hue, vanter og halstørklæde kan stadig være nødvendige for at holde varmen udendørs mandag.