Mand truede med benzin-brand

Et skænderi i Arnborg fik torsdag aften en 33-årig mand til at hælde benzin ud over en kvindes bil.

HerningPolitiEXT.jpg

En 33-årig mand truede en jævnaldrende kvinde med at antænde hendes bil, som han havde overhældt med benzin. Også kvindens tøj var blevet ramt af brændstoffet.

Baggrunden var et skænderi mellem de to, men selvom temperamenterne var i kog, antændte manden aldrig benzinen.

Han valgte at forlade stedet i bil, hvorefter kvinden tilkaldte politiet. Den 33-årige mand vendte kort efter tilbage, hvor han blev anholdt. Han var påvirket af spiritus og havde desuden ikke et gyldigt kørekort.

Manden tilbragte natten hos Herning Politi.