Mælkebønder kan glæde sig over rekord-halvår

Pengene har rullet ind hos Arla. I det første halvår af 2014 havde mejeriet en rekordhøj omsætning og et overskud. Krisen i Rusland vil dog påvirke årsregnskabet.

arla.jpg

Forbrugernes hang til mælk, ost og smør giver et rekordregnskab for Arla.

Mejerikoncernen kommer ud med et overskud på 1094 millioner kroner for det første halvår af 2014. Det er en fremgang sammenlignet med samme periode sidste år, hvor regnskabet var på 1048 millioner kroner. Det fremgår af Arlas halvårsregnskab, der er offentliggjort torsdag eftermiddag.

Boykot i Rusland giver usikkerhed

Det gode regnskab giver andelshaverne en rekordhøj indtjening. Den såkaldte Arlaindtjening, som angiver hvor meget mælkebønderne fik ud af hvert kilo mælk - landede på rekordhøje 3,30 kroner. Sidste år lå den på 2,87 kroner per kilo.

I øjeblikket er der dog en usikkerhed på markedet på grund af boykottet i Rusland.

 

Se indslag om den nuværende situation for mælkebønderne efter boykottet i Rusland.

2:44
Mælkeproducenterne får fremover 11 øre mindre for en liter mælk