Lørdagens håndboldkampe

FCM får revanche over VHK i lørdagens topopgør. Her overblik over dagens kampe.

Haandbold 2.jpg

Især takket være en storspillende Line Jørgensen, vandt FC Midtjylland lørdag hjemme over pokalvinderne VHK. Kampen endte 32-26 til midtjyderne. Nu skiller kun et point de to tophold. Rikke Skov og Line Jørgensen scorede hver 7 mål, og deler æren som topscorere.

Team Tvis Holstebro havde også en god dag på udebane mod SK Aarhus, som tabte kampen 21-27. Mette Gravholt var topscorer for Team Tvis Holstebro med 7 mål.

I damernes første division var der også point til Bjerringbro FH, der vandt ude over AGF - kampen sluttede 14-29.