Lokal modstand mod indhegning af naturnationalpark: - Planen er udtryk for et totalitært natursyn

Som et led i planen om at oprette ti særlige naturnationalparker arbejder Naturstyrelsen på at omkranse Lild Klitplantage i Thy med et hegn. En idé, der mildt sagt ikke vækker begejstring hos de lokale.

På fotoet ses et område ved Lildstrand, som også kan blive en del af naturnationalparken.
På fotoet ses et område ved Lildstrand, som også kan blive en del af naturnationalparken.
Foto: Lars Lundgaard

Beboerne i Thy er godt og grundigt utilfredse med, at Naturstyrelsen har planer om, at et 65 kilometer langt hegn skal omkranse Lild Klitplantage i Thy. 

Indhegningen sker som led i miljøminister Lea Wermelins (S) plan om at oprette 10 særlige naturnationalparker rundt i hele landet. 

Bag hegnet vil kvæg og heste blive sat ud for at berige naturen, men de lokale beboere frygter, at dyrene vil fortrænge mennesker fra naturen. 

Bjarne Sørensen repræsenterer Udviklingsgruppen bag Masterplan Lildstrand, som blandt andet handler om at styrke den stille turisme i området. Han stiller sig uforstående overfor Naturstyrelsens og statens planer. 

- Dét, håber vi ganske enkelt, ikke sker. Planen er udtryk for et totalitært natursyn på tværs af folkelige interesser, siger Bjarne Sørensen og fortsætter:

- Det er meget voldsomme og indgribende planer, som vi først hører om nu. Staten er tilsyneladende så forhippet på at gennemtrumfe tanken om en indhegnet naturnationalpark i det nordvestlige Thy, at der ikke er tid til en høring. Vi lokale skal blot rette ind, så vi ikke længere kan færdes frit i naturen.

Omdan lavbundsjorder i stedet for

Bjarne Sørensen er stor naturelsker og har derfor forståelse for tanken om at øge mangfoldigheden i naturen ved at oprette naturnationalparker. 

Dog giver det ifølge ham ingen mening at oprette parker i områder, der som Lild Klitplantage allerede har stor diversitet i forvejen.

- Hvis regeringen og partierne bag beslutning om Naturnationalparker virkelig ønsker mere natur, så bør tankerne realiseres dér, hvor der ikke i forvejen er vild natur med masser af dyrevildt. Det kan i stedet ske ved at omdanne lavbundsjorder med monokultur til mere frodige levesteder for dyr og planter, siger han.

Hos regeringen mener man dog, at det vil være for dyrt at omdanne lavbundsjorder til naturnationalparker. Derfor er det ifølge miljøordfører fra Socialdemokratiet Kasper Roug den rette strategi at omdanne et område som Lidt Klitplantage - også selvom det møder lokal modstand. 

- Det her bliver jo ikke gjort for at genere nogen. Det er ikke kun til gavn for naturen, men også for menneskene i området, siger Kasper Roug. 

Kan du forstå, hvis folk i området føler sig utrygge ved at betræde områderne, hvor der kan komme til at gå heste og kvæg? 

Jeg kan godt forstå bekymringen, og derfor ligger der en stor opgave i at få forklaret og være i dialog med folk, at de skal vænne sig til, at der går store dyr på områderne.

- Derfor ligger der en kæmpe opgave i at være helt ude i lokalområderne for at informere og være i dialog om netop det.

Undren over naturnationalparkens navn

I støtteforeningen Hannæs-Østerild undrer man sig desuden over en sproglig detalje på Naturstyrelsens hjemmeside. 

Her fremgår det, at styrelsen betegner området som Naturnationalpark Vester Thorup, selv om Vester Thorup ligger udenfor det område, som Naturstyrelsen selv skitserer på sit eget kort i forhold til placering af hegnet. 

 - Det er da besynderligt. Hvis man er i det spekulative hjørne, kunne man mistænke myndighederne for at undlade at bruge Bulbjerg som betegnelse, fordi det vil udløse en langt større identifikation med området og vække langt bredere opmærksomhed end en mindre kendt lokalitet som Vester Thorup Klitplantage, siger Ernst Breum fra støtteforeningen Hannæs Østerild.

TV MIDTVEST har forsøgt at få en kommentar fra Naturstyrelsen, men de er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.