Lokal MF’er om klimaudspil: køb elbiler

Ifølge Christian Juhl (EL) er der økonomiske fordele i at investere i en elbil.

Ifølge Christian Juhl (EL), er der økonomiske fordele ved at investere i en elbil.
Ifølge Christian Juhl (EL), er der økonomiske fordele ved at investere i en elbil.
Foto: TV MIDTVEST

Christian Juhl (EL) er selv kørt i bil fra Silkeborg til Holstebro. Med den offentlige transport i Midt- og Vestjylland er det nemlig stort set umuligt for ham at komme hjem til Silkeborg efter kl. 22.00 på andre måder en i en bil.

Onsdag har Enhedslisten fremlagt deres bud på et klimaudspil. Et udspil, der ifølge kritikere blandt andet betyder, at det især er midt- og vestjyderne, der skal betale for den grønne omstilling. 

- Det er det ikke. Derfor har vi også regnet på det og ikke bare lavet en afgift og sagt, at nu skal der betales noget mere, lyder det fra Christian Juhl (EL).

- Vi har forsøgt at skrue en model sammen, så vi inspirerer til at købe en elbil eller to, hvis man skal bruge det. Det skal være sådan, at os der bor i områder, hvor der er længere mellem husene også kan beholde en bil og have muligheden for at komme på arbejde både det ene og det andet sted.

Ekstraudgift på 2400 kroner

Blandt kritikerne er blandt andet parret Kasper Gade Jensen og Dorte Marie Rask fra Ljørring nær Aulum. De kører hvert år næsten 53.000 kilometer for at komme frem og tilbage til arbejde. Med det nye udspil får de en ekstraudgift på brændstof på 2400 kroner hvert år.

Ifølge udspillet er der fordele at hente for folk, der investerer i elbiler.

- Vores økonomi vil ikke kunne bære at skifte ud og købe to nye biler over få år. Vi vil heller ikke have råd til at købe to nye benzinbiler. Det er skævt, lyder det fra Dorte Marie Rask.

Christian Juhl mener dog, at der med udspillet er penge at spare for parret, hvis de vælger at udskifte deres to benzinbiler med nogle, der kører på el.

- Hvis vi får dem til at købe en elbil, så giver vi 100.000 til købet af den elbil. Vi giver 20.000 i skrotpræmie for den gamle, hvis den skal skrottes. De vil kunne se, at det også afgiftsmæssigt er meget, meget lavere. På den måde vil de ikke komme af med 200 kroner hver måned, men tjene i omegnen af 10.000 og 12.000 kroner om året, lyder det fra folketingspolitikeren.

Konkret vil partiet i 2030 i runde tal mindske udledningen af CO2 med 20 millioner ton mere om året end de ti millioner, som Energiaftalen fra 2018 lægger op til. 

3:14
Hele interviewet med Christian Juhl (EL), kan du se her.