Live: 50 personer mistænkt for smitte i Region Midtjylland

Følg torsdagens udvikling af situationen omkring coronavirusset i Midt- og Vestjylland her dagen igennem.

20200203-192612-3_10mb.jpg
Foto: Lizabeth Menzies / Ritzau Scanpix

Onsdag aften lukkede regeringen med statsminister Mette Frederiksen store dele af Danmark ned. Det er gjort for at undgå, at coronavirusset spreder sig yderligere.

I denne liveblog opdaterer vi dagen igennem med, hvad der sker af nye ting omkring coronavirusset i Midt- og Vestjylland.

23. sep kl. 15:46

Domstole aflyser retsmøder og lukker delvist ned

På grund af risikoen for coronasmitte indfører domstolene et nødberedskab. Flere retter lukker.

Domstolene indfører fra fredag et nødberedskab, oplyser Danmarks Domstole på sin hjemmeside. Beredskabet skal varetage de kritiske opgaver hos domstolene og varer foreløbigt i to uger.

Det bliver op til de enkelte domstole at tilrettelægge, hvilke retsmøder der bliver aflyst, og hvilke der ikke gør. Information om dette bliver offentliggjort på den enkelte rets hjemmeside.

På Retten i Hillerøds hjemmeside lyder det torsdag morgen, at kun retsmøder, som er nødvendige, bliver afholdt. Det drejer sig blandt andet om grundlovsforhør og fristforlængelser af varetægtsfængslede.

Deltagerne til retsmøderne vil blive lukket ind ad bagindgangen, og pressen får ikke adgang til retsmøderne.

Danmarks Domstole opfordrer borgere, der har et ærinde ved retten torsdag, til at orientere sig på rettens hjemmeside og i tvivlstilfælde kontakte retten.

Fra hjemmesiden domstol.dk kan man finde links til samtlige retters hjemmesider.

/ritzau/

23. sep kl. 15:46

Ministre indkalder til pressemøde om situationen i supermarkederne

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) og fødevareminister Mogens Jensen (S) holder pressemøde om situationen i detailhandlen i Danmark. 

Pressemødet afholdes klokken 9 i Erhvervsministeriet.

- Onsdag aften oplevede flere detailhandelsbutikker et overvældende pres fra kunder, der hamstrede varer. På pressemødet vil ministrene give et kort overblik over den aktuelle situationen i detailhandlen og orientere om regeringens tiltag for at sikre forsyningssikkerheden i fødevarebranchen fremover, står der i en pressemeddelelse.

23. sep kl. 15:46

Der er ingen grund til at hamstre

Hvis ellers borgerne handler, som de plejer og ikke øger deres indkøb helt ekstraordinært, er der varer nok.

Det understreger en række butikskæder i en pressemeddelelse.

Billeder viser, at der flere steder ved aftenåbne supermarkeder allerede er lange køer for at få lov til at købe ind onsdag aften.

/ritzau/

23. sep kl. 15:46

Ingen grund til at hamstre

Onsdag aften kunne man i mange supermarkeder se lange køer og tomme hylder. 

Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i supermarkedskæden Rema 1000, skriver på Twitter, at der ikke er nogen grund til at hamstre dagligvarer.

Danskerne - også i Midt- og Vestjylland - hamstrede fødevarer og toiletpapir, selvom både statsministeren og fødevarebranchen forsikrede, at der er varer nok.

- Jeg kan være bekymret for, at danskerne begynder at hamstre. Vi har set det i andre situationer, som har været mindre voldsomme, end det vi ser nu. Vi har ikke viden om, at vi skulle stå i en krise og ikke kan få fødevarer, siger Statsministeren. 

Torsdag morgen holder fødevareministeren pressemøde om situationen klokken 9. 

Et forbud mod hamstring kan blive nødvendigt, hvis danskerne ikke forholder sig i ro.