Landsdelens mælkeproducenter krydser fingre for, at politikerne på Christiansborg har forstået alvoren af krisen.
- Alt, hvad der kan hjælpe på landbrugets likviditetssituation, er gode nyheder, fortæller Claus Clausen, der er formand for Landbo Limfjord.
Og erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) åbner tirsdag også op for at fremskynde processen, så hjælpen snart kommer landmændene til gavn - en kapitalfond på to milliarder, som den tidligere regering foreslog inden sommerferien.
- Vi arbejder på at finde den nødvendige kapital, siger han.
Regeringen præsenterer hele sin vækstplan til oktober.