Kystlivredderne har travlt

På en uge er livredderne ved Hvide Sande og Søndervig rykket ud 187 gange.

27062011livreddertaarn.jpg

Sommeren er kun lige skudt i gang, men for livredderne ved Vestkysten står den på fast arbejde. I den uge TrygFondens livreddere ved Hvide Sande og Søndervig har været på plads, har de nemlig deltaget i 187 forskellige aktioner.

Forbyggende arbejde

Langt den største indsats for livredderne har været omkring det forebyggende arbejde. I 185 af aktionerne har der nemlig været tale om, at de er trådt til, før en situation har udviklet sig til at blive livstruende.

For eksempel har de stoppet badegæster i at tage badedyr med ud på havet, når der har været fralandsvind. Vinden kan nemlig være drilsk, og i Vejers nord for Esbjerg måtte en 24-årig mand hentes ind med redningsbåd, efter han prøvede at hente sin badebold, der var drevet ud på havet. Han måtte senere have hjælp til at trække vejret med et iltapperat.

Førstehjælp

To gange har kystlivredderne ydet førstehjælp til strandgæster i Hvide Sande. På kortet herunder kan du se, hvor mange gange kystlivredderne er rykket ud i henholdsvis Hvide Sande og Søndervig.

 

 

Vis Kystlivreddere på et større kort