Kvote 2-ansøgere udnytter sidste frist

Tirsdag kl. 12.00 er der ansøgningsfrist for kvote 2-ansøgninger til de videregående uddannelser, og det kan mærkes på uddannelserne.

VIA University Skive.jpg

Hos VIA University College, der er Danmarks største professionshøjskole og har uddannelser på campusser i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro, venter de spændt på de endelige ansøgningstal. Spørgsmålet er, om VIA igen i år – for ottende år i træk – vil opleve en stigning i antallet af ansøgninger til uddannelserne som blandt andet pædagog, sygeplejerske, ingeniør, bygningskonstruktør, designer og lærer – eller om kurven knækker i år.

Indtil videre kan VIA konkludere, at mange unge søger ind på deres drømmeuddannelse nærmest i sidste øjeblik. Alene i timerne fra kl. 17.00 i går til i morges kl. 7.00 modtog VIA University College 4.544 kvote 2-ansøgninger.

De endelige tal forventes først offentliggjort ud på eftermiddagen.