Krigen i lygtepælene: - Specielle valgplakater trumfer de mere tilbageholdende, siger ekspert

Flere kandidater har forsøgt sig med valgplakater, der skiller sig ud fra mængden. Ifølge en ekspert er det en rigtig god strategi - men det er ikke nok.

Folketingsvalget nærmer sig med hastige skridt, og valgplakaterne har for længst indtaget alle ledige lygtepæle. Selv om de fleste enten viser de klassiske partibogstaver eller kandidater med tandpastasmil, så gemmer der sig også nogle mere utraditionelle valgplakater rundt omkring.

Og det kan være en fordel at skille sig ud, mener en ekspert.

- Dem der kommer ud over rampen med specielle valgplakater trumfer helt sikkert de mere tilbageholdende kandidater, siger Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab ved Københavns Universitet.

Han har i årevis interesseret sig for valgplakater, og er blandt andet forfatter til bogen 'Valget er dit!', der fortæller valgplakatens historie gennem de sidste 100 år.

Rasmus Norup (Konservative) har hængt flere utraditionelle valgplakater op - blandt andet denne.
Rasmus Norup (Konservative) har hængt flere utraditionelle valgplakater op - blandt andet denne.
Foto: Mogens Lyngsø, TV MIDTVEST

Her i landsdelen har blandt andre Rasmus Norup (Konservative) og Jakob Kjærsgaard (DF) hængt iøjnefaldende valplakater op.

Rasmus Norup har blandt andet lavet en rund plakat for at illustrere, at han ikke er så firkantet, mens Jakob Kjærsgaard har brugt sit krøllede hår kombineret med sloganet 'krøller eller ej, sæt kryds ud for mig'.

Jakob Kjærsgaard (DF) bruger sin krøllede frisure som baggrund for et politisk slogan.
Jakob Kjærsgaard (DF) bruger sin krøllede frisure som baggrund for et politisk slogan.
Foto: Nadia Nikolajeva, TV MIDTVEST

Jo flere, jo bedre

Ifølge Peter Nedergaard er det grundlæggende en god idé at bruge valgplakater, hvis man gerne vil vælges.

- Man har forsket i, hvor meget valgplakater egentlig betyder, og her har man fundet ud af, at det faktisk betyder noget, hvor meget en kandidat bliver eksponeret via valgplakater, siger han.

Det gælder dog kun inden for partierne. Mange vælgere har allerede en idé om, hvilket parti krydset skal sættes ved, men hvilken kandidat, der får deres stemme, kan der godt laves om på i løbet af valgkampen.

quoteMan har forsket i, hvor meget valgplakater egentlig betyder, og her har man fundet ud af, at det faktisk betyder noget, hvor meget en kandidat bliver eksponeret via valgplakater.

Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet

- Valgplakater kan især flytte de personlige stemmer inden for et parti. Vi taler om marginaler, men de personlige stemmer er trods alt afgørende for at blive valgt ind, så det er vigtigt at ramme rigtigt med valgplakaterne, siger Peter Nedergaard.

Og det gør man på en helt simpel måde: Der skal være mange af dem. Helst rigtig mange.

- Jo flere, jo bedre. Det handler i høj grad om kvantitet, når målet er at blive set af så mange vælgere som muligt, så 15 ens plakater på række er en god strategi, siger Peter Nedergaard.

Peter Nedergaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, og så står han bag bogen 'Valget er dit!', der fortæller valgplakatens historie gennem de sidste 100 år.
Peter Nedergaard er professor i statskundskab ved Københavns Universitet, og så står han bag bogen 'Valget er dit!', der fortæller valgplakatens historie gennem de sidste 100 år.
Foto: David Leth Williams / Ritzau Scanpix

En anderledes plakat er ikke nok

Kan det så overhovedet betale sig at lave en valgplakat, der skiller sig ud fra mængden? Ja, siger Peter Nedergaard, men det er ikke nok i sig selv.

- Den hellige grav er ikke velforvaret, bare fordi man laver en flot og anderledes plakat. De utraditionelle plakater virker kun, hvis der er mange af dem, men så virker de til gengæld også ekstra godt sammenlignet med de normale plakater, fordi man lægger mere mærke til en plakat, der har en anden form eller et sjovt slogan. Og så synes jeg personligt, at de kunstneriske eller æstetisk smukke valgplakater giver en dejlig variation i gadebilledet, siger han.


Læs flere artikler fra Midt- og Vestjylland eller i kategorien Politik.