Konkurrence: Mød Hansi Hinterseer

TV MIDTVEST er på jagt efter landsdelens største Hansi Hinterseer-fan. Vinderen får mulighed for at møde sangeren personligt i Herning.

0:35
Foto: Nikolai Linares / Ritzau Scanpix | Video: TV MIDTVEST Arkiv

Er du vild med Hansi Hinterseer?

Nu har du chancen for at stå ansigt til ansigt med den østrigske schlager-konge, når han gæster Herning i slutningen af marts.

TV MIDTVEST er på jagt efter landsdelens største Hansi Hinterseer-fan. Vinderen får mulighed for at møde sangeren og snakke med ham lørdag den 23. marts, inden han skal optræde til Dansktop Prisen 2019 i Jyske Bank Boxen.

Koncerten er sangerens eneste i Danmark i 2019.

Sådan deltager du i konkurrencen

Hvorfor vil du møde Hansi?

For at deltage i konkurrencen skal du skrive en kort tekst om dig selv her i kommentarfeltet på facebook-opslaget, hvori du skriver, hvorfor netop DU skal vinde et møde med schlager-kongen.

Alternativt kan du også sende din besked til os på en mail til: svmi@tvmidtvest.dk

Vinderen bliver fundet i løbet af uge 12.

Gense Dansktop Prisen fra 2018

3:15:01
TV MIDTVEST sendte live fra Dansktop Prisen 2018