Kommuner stavnsbinder unge

Unge med særlige behov ender ofte som ofre for kommunernes dårlige økonomi.

Ungdomsuddannelserne for unge med særlige behov hører nemlig under kommunerne, og det betyder, at kommunerne stort set altid beholder deres unge i et af tilbuddene i hjemkommunen for at spare penge.

Kommunerne vælger derfor ikke nødvendigvis dét bedste eller mest egnede tilbud til den unge, men det tilbud, og det er et problem mener flere.

"Gør uddannelsen statsfinansieret"

Fenskær Efterskole ved Lemvig er en af de skoler, der sender elever med særlige behov videre i uddannelsessystemet.

Og her mener forstanderen, det er en katastrofe, at de to ungdomsuddannelser hører under kommunerne. Det betyder nemlig, at eleverne ender med at blive stavnsbundet:

- Hvis den var statsfinansieret, så havde kommunerne nemmere ved at sende dem over kommunegrænsen til nogle andre uddannelsessteder, og så kunne man lave forskellige uddannelser i de forskellige kommuner, hvor de unge mennesker havde et reelt valg for at få lige præcist det tilbud, som de havde behov for, siger Niels Ørum Kirk, der er forstander på Fenskær Efterskole.

Årelang kamp for drømmeuddannelse. 

Én af de unge, der har kæmpet for at komme ind på sin drømmeuddannelse, er Andreas Rasmussen fra Lemvig. Han lider af opmærksomhedsforstyrrelsen NLD. Alligevel tog det ham og hans forældre over et år og to ankesager at få lov til at starte på drømmeuddannelsen på en landbrugsskole ved Karup.

I dag siger han, at hans liv ville være gået i stykker, hvis kommunen havde fået lov til at bestemme hans uddannelsesvej.

Se hans historie her: