Kommuner kræver milliarder til slidte veje og bygninger

Penge til skoler og hullede veje er på ønskelisten hos kommunerne før økonomiforhandlinger med regeringen.

Husk at tænde baglygterne, så de bagkørende kan spotte dig på motorvejen.
Husk at tænde baglygterne, så de bagkørende kan spotte dig på motorvejen.
Foto: Colourbox

Landets 98 kommuner hungrer efter penge til renovering af veje, bygninger og andre kommunale anlæg.
    
Derfor er den økonomiske ramme for anlægsudgifter et brandvarmt punkt på dagsordenen, når regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) tirsdag med et såkaldt sættemøde tager hul på forhandlingerne om økonomiaftalen for næste år.
    
Ifølge formanden for KL, borgmester Martin Damm (V), er ønskerne om at gøre noget ved slidte kommuneveje, skoler, børneinstitutioner og plejehjem massive.
    
- Vi har været ude at spørge i kommunerne, og her er meldingen, at der er behov for cirka 19 milliarder. Og det er endda bare til at passe på alt det, der findes i forvejen, siger han.
    
For de penge vil kommunerne ifølge KL-formanden nemlig kun kunne "holde forfaldet i ave".
    
- Det er ikke noget med, at der skal være guld i vandhanerne eller alt muligt. Det her er bare niveauet, der kræves, for at det ikke bliver ringere, siger Martin Damm.
    
Rammen for anlægsudgifter forhandles hvert år på plads mellem regeringen og kommunerne.
    
Sidste år lød den på 16,8 milliarder kroner, men kommunerne endte med at bruge 18,7 milliarder på anlægsområdet.
    
Blandt andet derfor har finansminister Kristian Jensen (V) svært ved at se, hvorfor kommunerne nu skal have lov til at bruge endnu flere penge på anlæg.
    
- Vi skal have en afdæmpet anlægsramme, og vi skal først og fremmest have kommunerne til at overholde de aftaler, vi indgår, for det har de ikke gjort, siger han.
    
Spørgsmål: Men hvorfor er det et problem at lade kommunerne investere mere i veje og bygninger?
    
- Det er et problem, fordi vi kan se, at der er flaskehalse på vej inden for byggeriet. Det betyder, at der er en risiko for overophedning inden for anlæg, hvis ikke vi alle sammen er med til at justere lidt ned, siger Kristian Jensen.
    
- Det er jo også i kommunernes interesse, at vi ikke kommer i en situation, hvor overophedning presser anlægspriserne op, så man får mindre anlæg for de skattekroner, der nu er, siger han.
    
I KL erkender Martin Damm, at kommunerne har brugt flere penge på anlæg end aftalt.
    
- Men det synliggør jo i virkeligheden bare, at der er brug for flere penge, end der afsættes, siger han.
    
/ritzau/