Klimarådet: Sådan når vi 70-procentmålet i 2030

Flere elbiler og mindre kul. Det er nogle af tiltagene, som Klimarådet mandag formiddag har præsenteret, så Danmark når sit mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030.

Implementeringssporet er de teknologier, vi allerede kender i dag. Med dem kan vi nå en CO2-reduktion på 60 procent, mener Klimarådet. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Klimarådet har mandag præsenteret vejen til en reduktion på 70 procent af CO2-udledningen i 2030.

Ifølge formanden for Klimarådet er der gode grunde til at lytte til Klimarådet, for hvis man bare fortsætter med den vedtagne politik, vil reduktionen kun være på 45 procent i 2030.

- Det vil sige, at vi skal komme fra 45 procent til 70 procent med den pakke, som vi fremlægger i dag, lyder det fra Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet, på dagens pressemøde.

- Den gode nyhed er, at vi mener, det er muligt at nå klimamålene, fortsætter han.

DERFOR SKAL FOLKETINGET LYTTE TIL KLIMARÅDET

  • I december 2019 besluttede et bredt flertal i Folketinget at indgå en aftale om en ny klimalov.
  • Klimaloven indebærer, at Danmark skal reducere udledningen af klimagasser med 70 procent i 2030.
  • I klimaloven har Folketinget forpligtet sig til at lytte til Klimarådets anbefalinger, når de fremover laver klimahandlingsplaner.
Se mere

CO2-reduktion koster

Det koster at passe på klimaet.

For den enkelte dansker vil man kunne mærke ændringerne på højere benzinpriser, flere elbiler på vejene og et farvel til el og varme, der kommer fra kul.

Rådet mener også, at landbruget skal begynde at bidrage mere til at reducere CO2-udledningen, og det kan blandt andet gøres ved at udtage lavbundsjorde i landbruget.

Læs også SF med krav om flyafgifter: Midt- og vestjyder betaler prisen, lyder kritikken

Lavbundsjorder er arealer, der indeholder meget kulstof og derfor udleder drivhusgasser.

- Derfor skal den nuværende udtagningsordning for kulstofrige lavbundsjorder skal spille en mere væsentlig rolle i fremtiden end i dag, siger Marie Trydeman Knudsen, der er forsker i bæredygtighed af landbrugs- og fødevaresystemer.

Klimarådet vurderer, at det i vil koste mellem 15 og 20 milliarder kroner årligt, hvis vi skal nå reduktionsmålet på 70 procent i 2030.

Det svarer til under en procent af Danmarks BNP.

- Vi kan foretage denne grønne omstilling, uden at det koster alverden, mener Peter Møllgaard.

Målet skal nås gennem to spor

Det er en omfattende opgave at nå Danmarks klimamål, og derfor har Klimarådet valgt at præsentere forslagene i to spor.

Læs også Klimaaktivister i flyverdragter: Privat dagpleje lærer børn at passe på naturen

Et implementeringsspor og et udviklingsspor. 

Implementeringssporet er de teknologier, vi allerede kender i dag. Med dem kan vi nå en CO2-reduktion på 60 procent, mener Klimarådet.

De sidste ti procent skal nås ved hjælp af teknologier, vi ikke kender endnu - og det er dem, udviklingssporet dækker over.

Klimarådets anbefalinger er udkommet i rapporten Kendte veje og nye spor til en 70 procents reduktion - Retning og tiltag for de næste ti års klimaindsats i Danmark.

UDPLUK AF ANBEFALINGERNE

  • I 2025 bør Danmark have begrænset sin udledning af CO2 med mellem 50 og 54 procent målt i forhold til 1990.    
  • Der skal være en forhøjet afgift på drivhusgasudledning, baseret på et princip om, at forureneren betaler.   
  • Afgiften bør indfases løbende frem mod 2030, og Klimarådets bud er, at afgiften skal op i omegnen af 1500 kroner per ton CO2. I dag er afgiften på cirka 170 kroner per ton. 
  • En række afgifter på energiområdet skal omlægges, og der skal tages hensyn til potentiel drivhusgaslækage, så virksomheder ikke bare flytter produktionen ud af landet. Det kan ske ved at give et bundfradrag til konkurrenceudsatte virksomheder.   
  • Elvarmeafgiften bør sænkes, udbuddet af energiaftalens anden havmøllepark bør fremskyndes, og bindingen af visse varmekunder til naturgas skal skrottes.    
  • CO2-prisen skal justeres op, når embedsmændene laver samfundsøkonomiske regnestykker. Det sidste vil gøre grøn energi mere konkurrencedygtig.
  • Regeringen bør hurtigt lave en plan, så der udrulles et landsdækkende net af ladestationer til elbiler.
  • Der skal udarbejdes en strategi for opsamling og lagring af CO2 i undergrunden (kaldet CCS, Carbon Capture and Storage).
  • Der skal forberedes en model for bedriftsregnskaber i landbruget. Formålet er, at erhvervet i lighed med resten af samfundet skal pålægges CO2-afgifter.
  • Kulstop for el og fjernvarme fremrykkes fra 2030 til 2025.

Kilde: Klimarådet og Ritzau