Klimaordfører: Kæmpestort potentiale i landbruget

Danske landmænd sætter et stort aftryk, når det handler om udledning af kvælstof. Og er derfor også en vigtig spiller i kampen for den grønne omstilling. Men røde og blå partier er ikke enige om, hvordan og hvor meget landbruget skal bidrage.

I Danmark står landbruget for cirka 22 procent af den samlede udledning af drivhusgasser.

Det oplyser landmændenes egen organisation, Landbrug & Fødevarer, på sin hjemmeside.

Tallet er danske politikere bekendt med. Folketingsmedlem Anne Paulin er især. Hun er Socialdemokratiets klimaordfører og er ikke i tvivl om, at danske landmænd kan og skal være med til at trække læsset i kampen for et bedre klima. 

- Landbruget skal ligesom alle andre sektorer i samfundet også bidrage til den grønne omstilling. Og der er et kæmpestort potentiale i landbruget, mener Anne Paulin.

- Der er ting, som kan gøres nu og her. For eksempel udtagning af lavbundsjorde. Man kan kigge på kvælstof-indsatsen, fodersammensætningen til dyr, staldanlæg, håndtering af gylle, biogas og så videre, siger Socialdemokratiets klimaordfører.

Landmænd kan blive prügeknabe

Dansk landbrug er til debat i en ny udgave af det politiske magasin Krydsfelt på TV MIDTVEST.

Udover Anne Paulin medvirker to midt- og vestjyske folketingsmedlemmer, Orla Østerby (Konservative) og Kristian Pihl Lorentzen (Venstre), samt Claus Løwe Klostergaard, der er SF'er og byrådsmedlem i Silkeborg, hvor han er formand for kommunens klima- og miljøudvalg.

De fire partier, som deltager i debatten, er en del af et bredt flertal i Folketinget, som står bag den klimalov, som tidligere på året blev vedtaget. En lov, hvor der står, at Danmark i 2030 skal have reduceret udledningen af CO2 med 70 procent.

Venstres Kristian Pihl Lorentzen er nevøs for, om danske landmænd risikerer at blive prügelknabe i kampen for at nå klima-målet.

- Vi kan hurtigt dænge landmændene til med nye afgifter, CO2-afgifter og så videre, så de går i knæ og ikke kan konkurrere. Og så vil vores grise og vores mælk blive produceret i andre lande. Det er ikke grønt, for så flytter man jo bare problemet et andet sted hen, siger Kristian Pihl Lorentzen.

Bæredygtig produktion

I det forståelsespapir, som S-regeringen formulerede i forbindelse med, den blev dannet i juni 2019, står der om dansk landbrug blandt andet, at EU's landbrugsstøtte skal give landmænd incitament til at omstille til en mere bæredygtig produktion for at understøtte den grønne omstilling i erhvervet. Udover Socialdemokratiet skrev støttepartierne Radikale Venstre, SF og  Enhedslisten under på forståelsespapiret.

Konservative Orla Østerby, der er sit partis fødevareordfører i Folketinget, kan ligesom som Venstre blive bekymret for dansk landbrug.

- Hvis danske landmænd bruger deres EU-tilskud til grøn omstilling, så kommer de bagud prismæssigt. Så får de en dyrere produktion. Og det må ikke ske, siger Orla Østerby.

Regeringen har for nylig meldt ud, at der inden årsskiftet skal forhandles klimaplaner for landbrug, transport, byggeri og offentlige indkøb, ligesom regeringen vil præsentere et oplæg til en grøn skattereform

Kalenderen siger oktober - og det nye folketingsår er for alvor i gang. På den politiske dagsorden står der især klima og grøn omstilling. Men, hvad må det koste? Gæster i Krydsfelt-studiet er tre folketingsmedlemmer: Anne Paulin (Soc.dem.), Kristian Pihl Lorentzen (Venstre), Orla Østerby (Kons.) samt formanden for Klima- og Miljøudvalget i Silkeborg Kommune, Claus Løwe Klostergaard (SF)

.